Ekspressionismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig. Dens periode var fra cirka 1910 til 1925. I modsætning til impressionismen tager ekspressionismen udgangspunkt i det indre som noget der skal udtrykkes. Når det ydre bliver farvet af det indre bliver det besjælet og forvrænget. Blandt udtryksmidlerne i billedkunsten er brug af farver og farvesymbolik. Det er især temaer som død, forfald og ensomhed, som oftest symboliseres som aften, efterår og dunkelhed.
De ekspressionistiske malere lagde vægt på at skildre deres sindstilstand og i mindre grad på at rette sig efter det, man kunne observere i den ydre, fysiske verden.
Materialer og helhedsindtryk:
Billedet er malet af olie.
Kontekst: Ekspressionismen skal nok mest betegnes som kunstnere der voksede op i en verden de følte sig fremmede i, og som de gennem deres kunst, prøvede at fortælle menneskerne omkring dem, om det. De prøvede at stoppe det. Billedet er derfor malet som et selvportræt.
Sted og miljø: Billedet er malet af en bro over noget vand, og man kan se solnedgang på den store himmel. Der er to skibe i baggrunden.
Personer: i forgrunden er der manden (skriget), og to personer i mellemgrunden til venstre.
Relationer og mimik: Manden laver tydelig mimik, altså ved at han holder sig på kinderne og har åbenstående mund. Man er ikke i tvivl om at han skriger.
Det er gratis at oprette en konto