Fotosyntese i planter: lys og mørke

Vi ville undersøge, hvordan planters fotosyntese fungerer i lys og mørke.

Indledende teori:

Energien, som cellerne bruger ved respiration, kommer fra planters fotosyntese. Processen foregår i planternes grønkorn, som findes i plantecellerne. Grønkornene indeholder et farvestof ved navn klorofyl, der gør dem grønne. Om efteråret nedbrydes stoffet, og derfor får bladene en anden farve.

En plantecelle består, ud over grønkorn, af mitokondrier, som er cellens ”kræftværker”. De udfører respirationen, som er det modsatte af fotosyntese. For at lave respiration skal man bruge glukose, som bliver dannet via fotosyntese. Man finder også i cellen en cellekerne, hvori plantens DNA findes. DNA består af kromosomer, som kan ses som spiraler.

En planteceller minder mere om en firkant, end fx en gærcelle, der er mere rund i det.

I fotosyntesen bruges lysenergi, kuldioxid og vand. Ud af processen får vi glukose og ilt. Den kan også skrives således:

CO? + H?O + lysenergi C?H??O? + O? + H?O

I respirationen bruges glukose og ilt. Ud af det får vi energi (ATP), kuldioxid og vand. Den kan skrives således:

C?H??O? + O? energi (ATP) + CO? + H?O

Hypotese:

Vi vil ved hjælp af indikatoren BTB påvise vores forventning om, at planter vil udføre fotosyntese og dermed bruge CO? i lys, og at planter vil udføre respiration i mørke, og dermed udlede CO?.