Stort set alt energi på Jorden kommer fra solen. Herudover kommer der en lille smule fra Jordens indre. Solen lyser kun på halvdelen af Jorden af gangen, da Jorden drejer rundt om sin egen akse. Solen udsender kortbølget strålingsenergi, i form af hvidt lys, der er sammensat af blåt, grønt, rødt og gult lys. Når sollyset brydes af fx regndråber, dannes en regnbue. Det viser at sollyset er sammensat af forskelligt farvet lys.
Hvis sollyset rammer en helt hvid og glat overflade kastes lyset tilbage, altså reflekteres lyset, fra fx Jordens overflade, ud i universet igen. Overfladens evne til at reflektere sollys kaldes for albedo. Albedoen viser hvor mange procent af sollyset, der reflekteres. Jo højere procenten er, jo mere sollys kastes tilbage. Refleksionen afhænger af overfladens farve og struktur, men også strålernes vinkel på overfladen.
Det meste af sollyset, der rammer Jorden, bliver ikke reflekteret tilbage, men omdannet til varme. Jorden absorberer energien fra solen og udsender langbølget varmestråling. Dette kaldes absorption. Opvarmningen sætter luftmolekylerne i bevægelse og skaber vinde. Solens opvarmning af luften nær havet får det til at fordampe og stige til vejrs. Ved afkøling fortættes dampen og der dannes skyer. Dråberne i skyerne bliver tunge og vil falde til jorden som nedbør.
Det er gratis at oprette en konto