Slaget på reden!
Baggrunden for det britiske angreb var, at Danmark-Norge formelt forholdt sig neutral under Napoleonskrigene, men reelt forsynede dansk-norske handelsskibe Napoleons hær på kontinentet med våben og militær udrustning.
Handelsskibene blev ofte udsat for kapringer af de krigsførende nationer.
I marts sendte Storbritannien en stor flådestyrke, bestående af 23 linjeskibe og et større antal mindre fartøjer.
Målet var med magt at tvinge de såkaldt neutrale lande til at opgive det med at være ”neutrale”
Da forhandlinger ikke umiddelbart førte til noget, gav admiral Parker den 2. april ordre til angreb.
Danskerne havde forberedt sig på angrebet ved at placere en tæt forsvarslinje af blokskibe og flådebatterier langs Københavns Red.
Fartøjerne skulle forsvare København og den egentlige orlogsflåde der lå ved Holmens værft.
Uddrag fra opgaven
Slaget på reden! Baggrunden for det britiske angreb var, at Danmark-Norge formelt forholdt sig neutral under Napoleonskrigene, men reelt forsynede dansk-norske handelsskibe Napoleons hær på kontinentet med våben og militær udrustning. Handelsskibene blev ofte udsat for kapringer af de krigsførende nationer. I marts sendte Storbritannien en stor flådestyrke, bestående af 23 linjeskibe og et større antal mindre fartøjer. Målet var med magt at tvinge de såkaldt neutrale lande til at opgive det med at være ”neutrale” Da forhandlinger ikke umiddelbart førte til noget, gav admiral Parker den 2. april ordre til angreb. Danskerne havde forberedt sig på angrebet ved at
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
