1 / 6 sider - klik for at bladre

Jordskælv: rystelser, måling og Richterskalaen

  • Geografi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Jordskælv: rystelser, måling og Richterskalaen er en geografi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (1.134 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 25. november 2013.

Gennemgang af jordskælv, deres opståen og udbredelse. Beskrivelse af seismografer og seismogrammer til måling af jordens rystelser. Forklaring af P- og S-bølger til lokalisering af epicentre samt anvendelsen af Richterskalaen til at bestemme jordskælvs styrke og potentielle farer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Klar og informativ redegørelse for jordskælv, seismografer og Richterskalaen. Teksten er velstruktureret og fagligt dækkende.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • epicenter
  • geologi
  • global overvågning
  • jordens rystelser
  • jordskælv
  • naturkatastrofer
  • p-bølge
  • richterskalaen
  • s-bølge
  • seismograf

Rystelserne fra et jordskælv er kraftigst ved jordskælvets epicenter, dvs. på det sted, hvor noget i undergrunden flyttede sig i et ryk. Ved større jordskælv kan rystelserne mærkes flere hundrede kilometer borte. Fintfølende måleinstrumenter, kaldet seismografer, kan opfange rystelserne fra et jordskælv mange tusinde kilometer borte.

Nogle store jordskælv efterlader synlige revner i jorden. I andre tilfælde kan et stort jordskælv skabe en skarp niveauforskel på jordoverfladen, op til flere meter høj, som et gigantisk trappetrin. Når et stort jordskælv rammer et beboet område, vil ødelagte huse og broer være et synligt bevis på at jorden har rystet.

Men hvis vi vil vide nøjagtig, hvad der skete, og hvor jordskælvet havde sit epicenter, må vi bruge videnskabelige målemetoder. Langt de fleste jordskælv efterlader ingen synlige spor på jordoverfladen, og langt de fleste jordskælv har deres epicenter under de store oceaner. Heldigvis kan rystelserne fra selv små jordskælv nemt måles med seismografer. På den måde kan vi holde øje med jordens aktivitet.

Registrering af jordskælvseismografer og seismogrammer

En seismograf er et måleinstrument, der måler jordens rystelser. En simpel seismograf består af et lod, der er hængt op i en fjeder. Når jorden ryster bevæger rammen af seismografen sig i forhold til det ophængte lod. Man kan så direkte måle hvor meget jorden har bevæget sig. I gamle dage blev seismografens bevægelser tegnet på et stykke papir. I dag er papir og pen erstattet af et avanceret computersystem.En seismograf virker bedst, hvis den står et fredeligt sted og ikke bliver forstyrret af rystelser fra f.eks. mennesker, biler og maskiner. Faktisk er seismografer så fintfølende at selv vinden og havets bølgeslag kan forstyrre den. Seismografen skal stå på et fast underlag, helst en klippe, hvor de svage rystelser tydeligst kan opfanges.Seismografens målinger kaldes seismogrammer. Et seismogram er en kurve, der viser hvordan jorden bevæger sig som funktion af tiden. Figuren her på siden viser tre seismogrammer fra en seismograf på Bornholm. Rystelserne stammer fra et jordskælv i Kaliningrad i Rusland den 21. september 2004. Jordskælvet målte 5.0 på Richterskalaen, og rystelserne kunne mærkes i en stor del af Skandinavien, Polen og de Baltiske lande.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver