Tilgivelse er noget, der gives af Gud. For at tilgivelsen bliver nødvendig, må der først være nogen, der gør noget forkert. Det er som regel mennesket, der handler forkert i forhold til Gud, eller det han har befalet (for eksempel overholdelsen af De ti bud). I tilgivelsen genopretter Gud det fællesskab mellem ham og mennesket, der er blevet brudt ved overtrædelsen.
I kristendommen har alle mennesker en fælles skyld: arvesynden, men i jødedommen er det kun det enkelte menneskes synder, der kan tilgives.
Tilgivelse fra Gud er ikke en selvfølge, men jøder prøver at opnå den ved bøn, anger og omvendelse. Omvendelse betyder her at vende sig mod Gud igen og derefter leve en forbedret tilværelse på rette jødiske vis. Hvis man som jøde tror oprigtigt på Gud som den eneste tilgivende magt, kan det også være med til at befordre tilgivelsen. Det skyldes, at man i jødedommen mener, at man i sådan en tro vil blive i stand til bedre at tilgive sine medmennesker. Dette vil igen føre til tilgivelse fra Gud, der gerne ser, at man tilgiver andre mennesker. Det er dog ikke sikkert, at straffen for det, man har gjort, udebliver, bare fordi man har fået tilgivelse. Straffen ses som Guds ret som menneskenes fader til at rette sine børn, så de kan lære af deres fejl (se Jobs bog om tilgivelse). På den særlige årlige helligdag Yom Kippur beder jøderne om tilgivelse for deres synder i det forløbne år.
Det er gratis at oprette en konto