”… Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?" Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind. Dette er det store og første Bud. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne." (en bedre oversættelse fra biblens originalsprog, hebraisk, ville dog være ”Du skal elske din næste, for han er som du.”)
Sådan lyder det dobbelte kærlighedsbud, man skal altså elske sin Gud og sin næste.
I kristendommen er det dobbelte kærlighedsbud noget af det vigtigste, men det er lidt indviklet. Mange stiller spørgsmålet ”hvem er min næste?” og svaret må være alle:
Jesus fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der handler om en samaritaner, der hjælper et voldsoffer på trods af social status og religion. (Man skal altså hjælpe/elske alle dem man kan).
”Du skal elske din næste som dig selv”/”du skal elske din næste, for han er som du” kræver at man elsker sig selv.
I bjergprædiken (en af talerne som Jesus ifølge Matthæusevangeliet holdte under sin vandring i Israel) ændrer/radikaliserer Jesus buddet om næstekærlighed, og nu forlanger han altså, at folk også elsker sine fjender (”I har hørt, at der blev sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har” - matthæusevangeliet 5, 43-48)
Det er gratis at oprette en konto