Med ilden i ryggen, er en roman om 2. verdenskrig, hvor man følger tyskerne Klaus og hans familie på deres lange rejse væk fra krigen. Faderen blev sendt til østfronten, så Klaus havde såvel bekymringer som forventninger at leve op til.
Bogen drejer sig om vilje, styrke og ansvar, men lige så meget om kærlighed. For at passe på hinanden, for at være der for sin familie, og ikke mindst for at kæmpe til det allersidste. Teksten bygger også over modsætninger, fx krig og fred, sammen og alene, anna druknede og Klaus stod alene, faderen blev indkaldt og familien stod alene.
Jeg tror at forfatterens budskab med romanen er, at vi skal læse imellem linjerne, og fokusere lidt mere på, hvordan leveforholdene for tyskerne selv, har været igennem krigen. Et motiv kan være, at uskyldige tyskere sultede, blev alvorligt syge eller boede under forfærdelige forhold, og de måske inderst inde godt vidste, at Tyskland havde gjort nogle forfærdelige handlinger, men i bund og grund ikke kunne gøre noget ved det. Dermed sagt, nogle fordomme imod tyskerne, både skyldige og uskyldige mennesker.
Hvis min familie og jeg, havde befundet os på skibet Wilhelm Gustloff, ville jeg jo ikke være sikker på, at vi stadig var her den dag i dag. Det må have været en hård og sørgelig rejse, iblandt tusinder af flygtninge. Jeg vil tro, at nogle af de sidste ord, jeg ville have på hjertet, imens skibet stille sank, var at fortælle min familie og nærmeste, hvor meget de betød for mig, hvor meget jeg elskede dem, og at de skulle kæmpe til det sidste. Selvom der sikkert havde været voldsomt meget panik og kamp om at overleve, så ved jeg med sikkerhed, at det ville have været min første prioritet.
Det er gratis at oprette en konto