Computer og IT

Computer: Jeg har valgt at skrive om computer Motherboard. Når man skal forklare hvad en computer indeholder og hvad den er bygget op af, er det lettest at sammenligne computeren med en menneskekrop. Motherboardet er det som man ville kalde selve kroppen. Det er på dette alle de andre komponenter sidder, heraf også navnet ( ”mother” altså ”mor” eller det grundlæggende ). Motherboard er det mest rigtige at kalde det, men også andre ord har set dagens lys f.eks bundkort, hvilket kommer af at kortet fra computerens barndom sad i bunden. Motherboardet eller den printplade der bliver kaldt sådan, er som sagt moderen i computeren. det er her alle de andre enheder såsom harddisk, lydkort, RAM, processor, diskettedrev osv. Sidder eller er tilsluttet. På bundkortet sidder desuden BIOS`en der styrer computerens grundlæggende opsætning, altså nærmest som vores DNA. I gamle dage havde man AT motherboards, men i dag er det ATX-motherboards, der bla. gør det nemmere at overskue de forskellige dele i computeren. Selvom et motherboard ser meget teknisk ud i sin helhed er det faktisk rimeligt nemt at gå til. Det er lavet sådan at alle de forskellige komponenter har forskellige stik og porte. derfor kan man med en oversigt fra manualen, faktisk selv konstruere sin egen PC. (Jeg har selv gjort det med kun alm. sund fornuft ). CPU/Processor. bedste sammenligning for CPU`en, menneskets hjerne. CPU`en ( ”Central Processing Unit ) eller processoren som den også bliver kaldt, fungerer nemlig som hjerne for computeren. Det er den, der sørger for at hente data forskellige steder, og hastigheden på disse data afhænger af hastigheden på CPU`en i antal MHz. Hvis en processor har f.eks 166MHz betyder at den har 166 mio. ture til at hente data i sekundet. Der er efterhånden mange computerfirmaer der producerer processorer. Nogle er mere holdbare end andre. De mest brugte er dog Intel, AMD og Cyrix. Disse processorer er næsten ens i opbygning, men har forskellige fordele. F.eks. er en AMD 166MHz hurtigere end en Intel 166Mhz, men har så flere fejl pr. 100.000 produceret CPU. Cyrix er så lidt en outsider, der ikke er helt så hurtig som de andre. Men den er billigere. I dag er standarden, og hastigheden steget meget. For et år siden var det 166MHz der var på toppen, men i dag er det 400MHz der styrer standarden. Det går derfor meget stærkt, og man er hele tiden nødt til at opgradere. Uden en CPU kan en computer ikke fungere. Lidt ligesom at være hjernedød. ?? RAM. RAM er computerens hukommelse, de bruges når ting skal hentes frem, eller når man har flere ting åbne samtidig. Computerens RAM husker så på hvad de andre programmer viser, imens man selv arbejder et helt andet sted. Uden Ram ville computeren være nød til at bruge harddisken som hukommelse, men da den er ca. 1000 gange langsommere end RAM'ene ville det gå meget langsomt. Windows bruger rent faktisk meget ofte omkring 50 mb. Fra harddisken som hukommelse, det ligger man bare ikke mærke til, da det kun er til Windows små programmer hvor hastigheden er næsten ligegyldig. Men hvis man ikke har ret mange RAM vil det ofte hjælpe på hastigheden af computeren hvis man køber nogle flere, netop fordi det vil spare på den langsomme harddisk. Der findes 2 primære slags RAM tilsalg i dag: 72 pins (72 ben), f.eks. EDO RAM som er de mest langsomme, og 168 pins (168 ben) f.eks. SD-RAM, som er lidt hurtigere. Harddisk. Harddisken i en computer fungere som lagerrum. Her bliver alt information lageret, så computeren hurtigt kan hente det frem når det skal bruges. En harddisk er på nuværende tidspunkt det hurtigste medie at lagre data på, men også det mest praktiske, for det har den fordel frem for f.eks. Cd-rom drevet at det både kan læse og skrive på næsten en gang. En typisk harddisk er i dag ca. 5- 10 cm2 og kan i en bærbar være helt ned til 1-2 cm høje. På en sådan harddisk kan der ligge omkring 10 GB (10 mio. byte). Harddiske består af et X antal plader, hvorpå dataen lagres i en masse usynlige magnetiske klynger. En lille metal arm henter dataen fra harddisken ved hjælp af magnetisme. En Harddisk er ydermere delt op en masse klynger som harddisken bestemmer størrelsen på. Det er i disse klynger alle data bliver opbevaret. En fil kan f.eks. fylde 3 ½ klynge, den sidste halve klynge vil bare gå tabt, og kan ikke bruges, man kan på den måde få en masse spildplads på sin Harddisk, som man ikke rigtig kan gøre noget ved. Diskette- og Cd-rom drev. De to drev er til transport af data. Diskette drevet er det ældste, det har plads til 1.44 mb. hvilket er utroligt lidt i dagens computer verden, plus det samtidigt er meget langsomt at bruge. Diskette drevet har dog de fordele at det er billigt, og at man både kan læse og skrive på det. Grunden til at det stadigvæk kan overleve er at alle computere længe har haft diskette drev som standard. I dag kan man nemlig få såkaldte Zip-drev som kan det samme som diskette drevet dog langt hurtigere, og de kan have helt op til 600 mb. Data ligende, de