Racisme er de ideologier som mener at mennesker kan rangordnes i forskellige grupper efter "race", således at nogle menneskegrupper er overlegne andre.
Forskellige racistiske ideologier varierer men det er typisk tilfældet at de bruges til at forsvare overgreb eller diskrimination imod de grupper der opfattes som mindreværdige.
Fordi der ikke er noget videnskabeligt belæg for eksistensen af biologiske racer inden for den menneskelige art Homo sapiens, er der heller intet belæg for at antage at nogle grupper er andre biologisk overlegne.
I begyndelsen af det tyvende århundrede var troen på biologiske racer almindeligt forekommende i videnskaben, og for eksempel nazismens racelære benyttede sig af en videnskabelig diskurs, men med udviklingen af genetik og udviklingslære blev det tydeligt at menneskelige grupper ikke er biologisk homogene, men stærkt varierende og at der derfor ikke er basis for at definere nogle grupper kunne defineres som egentlige racer i biologisk forstand.
Med grundlæggelsen af de Forenede Nationer efter anden verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og UNESCO udsendte en række erklæringer i mode racisme forfattet af ledende videnskabsmænd, og retten til at blive beskyttet imod diskrimination på baggrund af race blev indføjet i erklæringen om menneskerettigheder.
I dag er der nogle der argumenterer for at diskrimination på baggrund af etnisk eller kulturelt tilhørsforhold også skal regnes for en slags racisme.
Det er gratis at oprette en konto