Biologi i vand: vandets kredsløb og iltforhold

Danmark ligger i et fugtigt tempereret kystklima. Det betyder at der falder nedbør hele året, lidt mere om sommeren end om vinteren. Nedbøren varierer fra landsdel til landsdel, i Jylland falder den gennemsnitligt om året, mens der falder 730 MM på øerne. En del af nedbøren fordamper fra jordens overflade. Om sommeren hvor temperaturen er højest, vil fordampningen også være højere. Regn der falder på sandjord ville sive hurtigere ned end regn der falder på muldjord, vandet bindes til ler og organisk stof i de øverste jordlag. Hvis der er mange planter, vil fordampningen værre højere, fordi planterne optager og lader en del fordampe gennem bladenes overfladeareal. nedbøren som ikke fordamper bevæger sig gennem jorden ned til grundvandet, eller gennem de øverste jordlag ned mod lavereliggeende områder. Her siver det til åer og søer. Det udsivende vand er grundlaget for vores ferskvandsområder som åer og søer. Igennem årerne løber vandet ud i fjordene og havet. En del af grundvandet pumpes op til brug i husholdninger. Levende organismer i åer og søer lever i vand. Det betyder at der er flere vækstfaktorer som er anderledes end på land. Mange af disse knytter sig for dyrenes vedkommende til muligheder for at organismerne kan skaffe sig ilt. Ilt kuldioxid og andre gasser bevæger sig langsommere gennem vand end luft. Ilt kan også tilføres vandet fra alger og andre planters fotosyntese. Fotosyntesen kræver lys og forgår derfor om dagen. OM dagen vil der dannes ilt. Døgnet rundt vil den dannede ilt forbruges igen ved planters, dyrs og bakteriers respiration. Respirationen er størst hvor der aflejres organisk stof til vil nedbryderne bruge så meget ilt at dyrene kommer til at mangle ilt og det er spildvand og gylle skyld i. Kommer der ikke lys til havets vand, dør bundplanterne overbevokses planterne af alger, vil der ske noget tilsvarende. Når algerne dør og synker til bunds i stillestående vand, vil det virke som tilførsel af ekstra dødt organisk stof til nedbryderne på bundet, og kan på den måde kan det have store konsekvenser at der kommer iltsvind. Det danske landskab er præget af brede ådale hvorigennem vandafstrømning sker. De er meget vigtige for mange arters overlevelse og spredning. I de senere år har man arbejdet på at forbedre ådalene som levested for vilde dyr og planter. Dette er sket ved at mindske forureningen til åerne ved at lægge åer tilbage i deres tidligere forløb. For mange af de landmænd der ejer jord langs åerne, er en effektiv bortledning af vand gennem vandløbene af stor økonomisk betydning. Åerne leder vandet væk fra markerne. Det betyder at jorden bliver iltet så planternes rødder kan ånde, og planterne kan udvikle et dybere rodnet. Mange søer har gennem tiden modtaget spildvand fra byer og bebyggelser. De vil ofte have et stort lager af organisk stof og nærringsstofer i bunden. Dyreplankton skal spise planteplankton så vi kan få lys ned til bunden af søerne og årene. Når der er rigeligt med gødningssalte omsættes primærproduktionen hovedsagligt gennem dyreplanktonet. Når der bliver færre gødningssalte ændres primærproduktionen i retning af mindre plankton-organismer, som fortæres af bakterier, heterotrofe dino-flagellater og encellede dyr, den såkaldte mikrobielle sløjfe. Først herefter indgår dyreplankton igen i fødenettet.