I denne Dansk-Historie-Opgave vil jeg beskæftige mig med den russiske landbrugsrevolution (1930-1935). Jeg vil udelukkende skrive i faget historie. Jeg vil beskæftige mig med omlægningen af landbruget i 30’erne. I min opgave vil jeg besvare følgende problemformulering:
- Hvad var baggrunden for omlægningen af landbruget i 30’erne?
- Hvad var målet med omlægningen?
- Hvilket middel brugte man for at op. Gyldendal Undervisning 1998, 320 sideron. Systime 2004, 290 siderlin og modstnå målet for omlægning?
- Hvad var konsekvenserne af omlægningen?
Udarbejdet af:
Kristian Enné Bæk, 2.U
Rosborg Gymnasium
12. Oktober 2012
Indholdsfortegnelse .
Indledning2
Landbruget i Sovjetunionen før landsbrugskollektiviseringen3
Regeringen og Partiets forventninger til kollektiviseringen4
Konsekvenserne af omlægningen og midler benyttet til at opnå kollektiviseringen5
Analyse af to kilder7
Konklusion8
Kilder
Indledning
I kølvandet på den sociale uro, som zarstyret havde skabt, og styrets mislykkede forsøg på at omdanne landet til et konstitutionelt monarki, blev tiltroen til regeringen ikke ligefrem øget. En spontan folkegruppe væltede Zaren blandt andet på baggrund af den faldende tiltro. Den store opstand kom oven på længere tids uroligheder blandt befolkningen, Folkedrabene og hungersnøden under 1. Verdenskrig medvirkede til skabelsen af yderligere mistro. I 1917 kulminerede det hele i hovedstaden, hvor der var en stor demonstration, blandt andet på grund af hungersnøden. Zarens soldater nægtede at skyde på demonstranterne og sluttede sig derfor til dem. Zaren mistede efter få dage kontrollen og frasagde sig tronen og magten. En midlertidig regering blev oprettet, men denne regering viste sig hurtigt ikke at være i stand til at vinde befolkningens tillid og Rusland til sejr i 1. Verdenskrig. På grund af den midlertidige regerings manglende overblik og styring, gik regeringsmagten til kommunisterne, som var en populær, revolutionær gruppering.
Det er gratis at oprette en konto