Josefine og jonas

Det var en sensommeraften. En pige ved navn Josefine, som næsten lige var flyttet hjem til hendes kæreste Jonas.

Josefine blev ved med at ringe til Jonas, men han tog ikke sin mobil. Josefine blev meget bange og ked af det, både fordi hun ikke kunne få fat i Jonas, menogså fordi der hele tiden var nogen som løb forbi og bankede på døren, imens der regnede, lynede og imens der blæste. Lige pluselig ringede hendes telefon, Hun fik et KÆMPE chok, hun blev glad igen for det var Jonas som ringede til hende, hun tog den, hvor hun sagde hej på lidt en bange og skrækslaegende måde. Han spurgte om hvad der var i vejen med hende og om hvorfor hun lyder så bange?? Hun sagde: det er et voldsomt uvejr udenfor, der er nogen som banker på vores dør hele tiden og jeg var bange for at der var sket noget med dig, nu hvor du ikke tog din telefon når det var jeg ringede. Jonas kunne godt forstå hvorfor hun lød bange nu i stemmen, hvor han havde sagt til hende at han nok skulle tage hjem nu, så de kunne være sammen, hvor hun så ikke behøvede at være bange mere, nu hvor han var der. Efter 20 minutter var Jonas kommet hjem, Josefine blev meget glad, for at han ville droppe aftenen med vennerne, bare så han kunne være sammen med hende, fordi hun var så bange, for at være alene hjemme. Jonas gik ind i køkkenet, hvor han hentede 2 vinglas og en flaske rødvin, hvor Josefine sad i sofaen, og så fjernsyn. Da Jonas var kommet ind i stuen, satte han sig ned hved siden af Josefine, hvor de holde i hånden, så fjernsyn og drak vin. De begyndte med at snakke lidt, begyndte med at grine og havde det sjovt sammen, men så blev de begge fulde, og Josefine kunne ikke lide at være fuld, hun hadet det rigtig