Den Stumme Dreng

”Hej jeg hedder Ib, jeg er stum, jeg taler igennem en computer, der siger hvad jeg tænker, jeg er lige fyldt 15 år her i går.” Sagde Ib til sin nye klasse. De var ikke ret mange i den nye klasse, de var fire, to piger og to drenge. Britta, Karen, Mogens og Karljørgen. ”Hvad hedder du så?” sagde Ib til læreren. ”Bare kald mig Hr. Lærer” sagde læreren. ”Du kan sætte dig nede ved siden af Britta” fortsatte han. Ib satte sig ned til Britta, da han gjorde det, rykkede hun nærmest ned i den anden ende af klassen. *Ib sukkede.* Hr. Lærer spurgte: ”hvorfor sukker du Ib?” ”Ik’ for noget” svarede Ib. ”Hvad for nogen bøger skal jeg finde frem?” Spurgte Ib. Hr. Lærer svarede: ”Matematik!” *Ib fandt sine matematikting frem.* Britta kiggede på Karen og sagde: ”OMG en taber” Karen kiggede tilbage på Britta, og svarede: ”Jaer!” Hele klassen hørte det, Ib gik ud af klassen, selvom Hr. Lærer råbte, at hvis han gik nu, så kunne han ligeså godt gå op på kontoret. Ib ignorerede det bare og gik. Han gik ned i skolegården, hvor der ikke var andet end en fodbold og en halvspist rugbrødsmad. *Han gik hen og spillede med bolden* Da der var gået nået tid ringede det ud, og der stormede elever ud i skolegården. Ib’s klasse var åbenbart den eneste, klasse og årgang der var så få. Der var en del drenge, der kom hen og spurgte ham om de måtte være med. Han svarede bare: ”Jaja.” Der var en del der kom hen til ham efter frikvarteret og spurgte, om han ikke skulle spille i den lokale fodboldklub. Han svarede aldrig rigtig på spørgsmålene. Da han kom hjem, spurgte han sin mor om han ikke måtte gå til fodbold, mor svarede:” Nej du er da ikke rigtig klog, du skal da passe din skole, dine violintimer!” Far brød ind:” Burgte han ikke droppe det, og starte til en rigtig sport?” ”Nej!” svarede mor surt. Ib gik op på sit værelse, for han vidste når de skulle til at skændes. De kom ud i et langt skænderi, men gik på kompromis i sidste ende. Mor gik op til Ib og fortalte: ”Du får lov til at prøve det en gang, og så spørger vi træneren om, hvor god du er” ”Okay” svarede han smilende, ”men hvis du er rigtig dårlig til det, så får du ikke lov igen” ”Okay” svarede han igen, men tøvende denne gang. Næste dag i skolen spurgte Ib Mogens: ”Hvornår er der træning?” ”I aften kl. 6” han spurgte igen: ”Kan jeg låne et par af dine fodboldstøvler?” ”Jada du kan låne et par af mine gamle, hvis du kan passe dem,” svarede Mogens. ”Tak” sagde Ib. Ib undskyldede hans opførsel i går i skolen, med en lang forklaring om, hvor svært det er at flytte til et helt nyt sted, med helt nye mennesker. Hr. lærer godtog det, og svarede forstående: ”Det er helt i orden Ib, har selv prøvede den gang jeg var i jeres alder.” Hr. Lærer brugte resten af timen, på at snakke om hans ungdom. Da det ringede ud, fulgtes drengen ud i gården, og spillede fodbold med de andre drenge. Ib fik at vide af alle at han var vildt god, og de glædede sig til han kom til træning. De fik fri i de sidste to timer, Ib gik hjem og fortalte mor om dagen, og hvad han havde fået af vide af dem alle, og hvornår der var træning. ”Jamen det er bare fint,” sagde mor ”du kan jo bare cykle.” ”Øv altså,” sagde Ib skuffende. Da Ib cyklede til træning, begyndte det at regne, og blæse som en halv pelikan. Da han nåede om på banen var der læ, men han var kommet lidt for sent pga. uvejret. Træneren sagde at han ville lave nogle øvelse alene med Ib for at se hvor hans niveau. Da træningen var færdig kom far og hentede ham. Han snakkede med træneren om Ib, træneren sagde: ”Han er jo det rene naturtalent, hvorfor er han ikke startet for flere år siden?” ”Han har gået til violin” sagde far. *Træneren brød sammen af grin.* ”Nå men glæder mig til at se ham til næste træning,” sagde træneren. Dagene gik hurtigere, uger blev til måneder, og sæsonen sluttede snart og Ib havde ikke været med til nogen kampe på førsteholdet. De skulle spille den sidste kamp i weekenden, træneren havde snakket med en agent fra Tottenham Hotspurs, som han havde fået til at komme og kigge på Karljørgen. Det blev weekend og de skulle spille kamp, de skulle spille mod Varde IF. Ib startede ude, og fik fortalt af Mogens, som også startede på bænken, at de vandt den bedste række sidste år. Ringsted som Ib nu spillede for lå på andenpladsen med 2 point under Varde, så de skulle vinde for at komme på førstepladsen. De kom hurtigt bagud 2-0. Med 10 minutter igen, skulle Ib skiftes ind. Der blev dømt frispark til Ringsted BK, han kom ind i stedet for Karljørgen, som var den bedste på holdet, han havde ikke gjort det så godt i kampen, men agenten var blevet alligevel, nu når han var rejst så langt. Han blev meget fornærmet da han skulle ud i stedet for ”den nye,” Ib fik spillet bolden og skød første gang, den sad lige i krydset. Alle jublede, men de havde dog ikke vundet endnu. De pressede meget offensivt, og de fik bolden, Ib fik den ude på kanten, og han rullede en forsvars-spiller med den såkaldte Laudrup-finte, han lagde den ind over til den højeste på holdet, han hoppede op og headede til den, og scorede! Alle jublede igen, bare vildere. Der var ikke mere af den originale spilletid tilbage, men der blev lagt tre minutter til. Da der var 10 sekunder tilbage, blev Ib flæsket lige ude for feltet. Han fik lov selv at sparke, der var helt stille, der blev fløjtet og Ib sparkede, den sad lige over muren og lige i krydset, stolpe ind. Der var høj lyd af jubel på hele stadionet, de havde for første gang vundet over Varde, og vundet ligaen. Efter kampen kom træneren hen og snakkede med Ib’s far. Træneren og far kom begge smilende hen til Ib og spurgte i kor: ”Hvad ville du sige til at spille professionel fodbold i England?”