Venskab: definition og betydning

VenskabJeg synes at have et venskab er en fantastik ting. Det at have venner, og have et godt forhold til dem, er noget af det bedste i livet. Men når jeg selv hører ordet ”Venskab”, så får det mig til at tænke på, hvad skal der til før man endelig kan kalde det for et venskab?I mine øjne, så synes jeg at man først kan kalde det for et venskab når begge personer virkelig kan mærke at deres bånd til hinanden, er så stærkt at det er umuligt at få dem skilt ad igen. I det mener jeg så, at de mindste ting ikke bør kunne skille dem ad, så som, hvis de kom op at skændes eller blev uenige om nogle ting, så bør de kunne klare situation sammen. Alle har brug for et venskab. I det mener jeg, at uden et venskab kan det virkelig være svært, at have det godt. Når man har venner og et godt forhold til dem, så vil man altid kunne føle/mærke, at der er nogen, som vil i sidste ende støtte en op i de svære tider. Men ja så er der jo selvfølgelig også dem man kalder for ”falske” venner. Falske venner er så de typer, som man føler man har kunne stole på, og så i sidste ende bare skuffer en sådan. Altså et eksampler kan være, at du har fortalt dem om hvordan du har det, nogle af dine største hemmeligheder, fordi du følte at du kunne stole på personen, og at du så en dag får af vide af andre, at den du stolede på, bare har rendt rundt bag din ryg, og fortalt alt det du havde fortalt ham til alle andre, og gjort grin med dig, og det kan man i hvert fald ikke kalde for en ven på nogen som helst måder. Det minder mig om dengang jeg gik i 9.klasse. Jeg husker tydeligt, at jeg og nogle af mine gode venner og jeg stod og snakkede. Indtil en af dem afbrød det hele ved, at sige han havde noget, som, han ville dele med os. Men først vi love, at det villes forblive hemmeligt. Vi lovede ham selvfølgelig, at det skulle nok blive ved med, at være hemmeligt og forblive mellem os. Han fortalte os så, at der er var hende her pigen, som hed Sofie, og som vi gik i klasse med, at han havde været forelsket i hende noget tid nu. Vi blev chokeret og tænkte bare ”Hvad”? Jeg blev meget nysgerrige, og valgte, at stille ham spørgsmål omkring hvordan det havde gået til, og hvorfor han ikke havde gjort noget ved det. Han fortalte os det hele, og ja med tiden, så kunne vi godt se det på ham, at han var væk i hende. Så skete der det, at en dagen, så gik den her ven og jeg, og lige pludselig, så gik han hen til Sofie, og fortalte hende alt, selvom han havde lovet, at ville forblive imellem os. Da så jeg med det samme, at han virkelig bare trådte på sit løfte bare sådan. Det fik mig til at indse en masse omkring ham, fordi jeg som person stolede aldeles meget på ham, men da han valgte at fortælle hende alt, det han havde lovet uden, at tøve, der indså jeg at jeg skulle passe på med, hvad jeg endelig fremover fortalte ham fremover. Jeg fortalte det selvfølgelig også til de andre, så de vidste hvordan han var. Så de kunne passe på med, hvad de også fremover fortalte ham. Kort sagt vi havde ikke længere tillid til ham, at han bare kunne træde på noget, som var så relevant for en anden person. Et godt råd fra mig. Hvis du nogensinde mister en ven, også får af vide, at du ikke selv vidste hvad du havde, før du mistede det. Så husk, det skal du ikke lade dig påvirke af. Men tænk derimod tænke på, at du vidste godt hvad du havde, men du havde bare aldrig regnet med, at miste det!