Inflation: Prisstigning. Den afgøre hvor stor vores konkurrence evne er, (vores forhold til udlandet, om de kan lide vores varer og om de gider købe dem.) så hvis der er prisstigning, så vil de ikke købe og finder et billigere sted. Så derfor skal man have en stabil prisudvikling. 2-3 procent er en fornuftig inflation.
Recession: det vil sige, at når prisstigningerne er så lave (omkring 0,50 %). Det er meget sjældent det sker.
Fuld beskæftigelse: Det vil sige, at det er et mål for samfundet, at få alle i job. Staten får færre udgifter til arbejdsløse. Og jo flere der er i arbejde, jo flere skattekroner ryger der ind.
Hensyn til miljøet: øgede efterspørgsler, vil forurene miljøet, fordi jo flere der er, jo mere skal der jo produceres.
Økonomisk vækst: Det måler man i BNP (brutto nationalt produkt) skulle gerne være stigende = Et lands samlede indtægter fra produktion på et år.
Udligning af sociale forskelle: i et land som USA er der nogle der tjener røv mange og nogle der intet tjener. – At alle har en rimelig indkomst og et rimelig uddannelse niveau.
Betalingsbalance: Det handler om at Danmark har noget eksport til udlandet, (eks. Vindmøller, bacon) imens vi også importere noget fra udlandet. Så hvis man eksporterer og importerer lige meget er det helt fint. Så hvis man sælger mere end man køber, har man et overskud, det er også godt. Men hvis man nu køber mere end man sælger, så har man et underskud og man opnår man en udlandsgæld. Udlandsgælden stiger ved dårlige BB. Derfor er det vigtigt at udlandsgælden ikke er stor. Hvis man har stor udlandsgæld, så hver gang man har et overskud, så skal man betale af på gælden, i stedet for at kunne bruge pengene på sygehuse, skoler osv. Der er nogle lande der er meget gældssat, mens andre lande er meget rige.
Det er gratis at oprette en konto