Markedsøkonomi, planøkonomi, og blandingsøkonomi (afsnit 8.2). De økonomiske mål og målkonflikter (afsnit 8.3). Det økonomiske kredsløb (Afsnit 8.3). Prisdannelsen i en markedsøkonomi (afsnit 8.2). Konjunktur- og strukturarbejdsløshed (afsnit 8.3). Højkonjunktur, lavkonjunktur og stabil økonomisk vækst (afsnit 8.4), produktivitetsbegrebet (afsnit 8.3), økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, afsnit 8.5). De forskellige velfærdsmodeller (afsnit 9.2). Velfærdsstatens udfordringer (afsnit 9.3).
Markedsøkonomi er, hvor husholdninger og virksomheder gennem efterspørgsel, udbud og prisdannelse på de forskellige markeder bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres, og hvilke produktionsmetoder der skal anvendes
Planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning
Blandingsøkonomi er et kompromis mellem en helt ureguleret markedsøkonomi og en planøkonomi, idet rammerne for de privatejede virksomheder i det blandingsøkonomiske samfund fastlægges og reguleres af staten.
De samfundsøkonomiske mål er de mål et samfund videst muligt vil stræbe efter at opnå. Konkrete samfundsøkonomiske mål er typisk resultatet af en politisk afvejning mellem forskellige interesser og hensyn.
Målkonflikter er en følge af, at opnåelsen af ét eller flere af de samfundsøkonomiske mål som regel kun kan ske ved nedprioritering af et eller flere andre mål. Vægtning af målindebærer altså, at nogle af målene prioriteres højere end andre. Det er en politisk beslutning, ikke en økonomisk
Det er gratis at oprette en konto