Kloning er ikke som mange tror et nyt, menneskeskabt fænomen. Faktisk foretager naturen kloning helt uden menneskets hjælp. F.eks. laver en kartoffelplante kartofler, der i genetisk sammensætning er nøjagtig magen til den moderkartoffel, der fra starten blev gravet ned i jorden. Man siger, at den formerer sig ukønnet, dvs. uden at der er gener og celler tilstede fra en han og en hun. Et andet eksempel er enæggede tvillinger, der i genetisk sammensætning er nøjagtig ens. Disse eksempler kan man kalde naturlig kloning. I laboratoriet er det muligt at lave kloner af organismer, der normalt formerer sig kønnet, dvs. at der normalt er en mor og en far tilstede. Ved kloning kan der skabes to helt ens dyr eller mennesker, der kun har en mor og ingen far. Dette er kunstig menneskeskabt kloning.
Hvorfor kloner man:
Man er interesseret i kloning af mange forskellige årsager. Kloning af dyr er særlig praktisk i forbindelse med gensplejsning. Med gensplejsning kan et dyrs gener ændres. Dyr der har fået deres gener ændret kaldes transgene. I USA har man indsat et gen i en ged, så den producere et protein i mælken, der får blod til at størkne. Ved at klone dette dyr fås flere geder med de samme egenskaber. Dette er nyttigt ved store operationer og proteinet er billigere at skaffe på denne måde end fra mennesker.
Det er gratis at oprette en konto