Formålet med dette studieretningsprojekt har været at opnå indsigt i den Europæiske Union samt de mange samfundsfaglige og historiske forhold, der vedrører den. Projektet tager udgangspunkt i det specifikke case "Tyrkiet", og væsentlige dele af indholdet omhandler derfor spørgsmål, som har nær tilknytning til dette lands historie og samfund. Caset er også med til at give projektet klare afgrænsninger, som er specificeret i opgaveformuleringen. Der vil rent indholdsmæssigt i henhold til opgaveformuleringen således ikke være tale om meget detaljerede beskrivelser af alle EU's institutioner og retsakter. Derimod vil projektet begrænse sig til de dele af EU, som på den ene eller anden måde knytter sig til spørgsmålet om Tyrkisk medlemskab samt EU's udvikling og oprindelse. Projektet har tilknytning til det samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet, da fagene samfundsfag og historie indgår. Til løsning af problemstillingerne er der derfor benyttet samfundsvidenskabelig teori og metode samt til en vis grad tekstanalyse i form af kildeanalyse. Desuden er der til opnåelse af generel baggrundsviden og indblik i specifikke teorier om international politik benyttet faglitteratur og statistisk materiale. Faglitteraturen dækker såvel samfundsfaglige som historiske bøger.
Selvom kimen til EU blev lagt allerede før 2. Verdenskrigs afslutning er unionen også i dag et aktuelt emne i samfundsdebatten og for samfundet generelt, hvilket gør, at det har relevans at beskæftige sig med den. Eksempelvis foregår der i disse dage en debat om, hvorvidt danskerne skal stemme om en eventuel afskaffelse af de fire EU-forbehold, som blev en realitet i forlængelse af, at Maastricht-traktaten blev nedstemt i Danmark i 1992. Derudover er også forslag til ændringerne af EU's omdiskuterede landbrugsstøtte til debat i øjeblikket. På et mere overordnet plan har EU-kommissionen for nylig vundet en retssag mod Microsoft, som blev anklaget for karteldannelse og misbrug af sit næsten totale monopol på computersoftware. Dette vurderes især at have symbolsk værdi for EU, idet retssagen giver et tegn på unionens styrke. En anden interessant begivenhed er udspillet til reformtraktaten, som EU's stats- og regeringsledere blev enige om i efteråret. Udspillet præsenterer en række ændringer i forhold til den forfatningstraktat, som blev nedstemt i Nederlandene og Frankrig, og håbet er således blandt andet, at den nye traktat vil være genstand for mere opbakning blandt EU's befolkninger. En af ændringerne i forhold til forfatningstraktaten er at ordet "forfatning" ikke indgår, hvilket kan siges at være et direkte udtryk for konføderalisme. Tyrkiet er ligeledes et aktuelt omdrejningspunkt i medierne for tiden. Eksempelvis gav den tyrkiske regering i Ankara de hen ved 100.000 tyrkiske soldater, der var udstationeret ved grænsen til Nordirak, i går grønt lys til at angribe ind på irakisk territorium som et led i kampen mod og infiltreringen af den kurdiske separatistbevægelse (Kurdistans arbejderparti) PKK.
Det er gratis at oprette en konto