Tyrkiet i EU?

Skal Tyrkiet med i EU eller ej? Det er det store spørgsmål som har været i luften siden de første gang ansøgte i 1959. De blev i 2005 anerkendt som ansøger og optagelsesforhandlingerne om fuldt medlemskab blev sat igang. Her 13 år efter er de stadig ikke blevet medlem, da de ikke rigtigt har imødekommet kravene om medlemskab i EU, som f.eks et ordentligt demokrati, men det sker nok ikke så længe Erdogan er “præsident”, diktator om man vil. Der er nogle kriterier som man skal opfylde for, at blive medlem af EU. Disse er kendt som københavnerkriterierne, det hedder de fordi de blev vedtaget under et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993. Kriterierne kan deles op i 3. 1. Politiske kriterier 2. Økonomiske kriterier 3. Administrative kriterier (forpligtelser til EU) Jesper Møller Sørensen, som er Dansk ambassadør i Pakistan udtaler: “ Hvis Tyrkiet kommer med i EU, vil det forhindre, at tyrkere i massevis immigrerer til andre EU lande for, at tage arbejde. Derved forhindres en masseindvandring med eventuelle integrationsproblemer til følge.“ Altså hvis Tyrkiet kommer med i EU så giver det jo både dem og os økonomiske fordele, som f.eks fri handel og hvad det ellers indebærer. Når Tyrkiet får bedre muligheder og forudsætninger, så skaber det også arbejdspladser og vækst i Tyrkiet, så behøver de ikke, at udvandre for, at tage jobs i f.eks Danmark. Ifølge Johannes Hahn, som er EU's udvidelseskommissær er “?respekt for menneskerettigheder, retsstat, demokrati og mediefrihed afgørende for, at Tyrkiet kan nærme sig at træde ind i EU.” Tyrkiet mangler dog en del af disse færdigheder, f.eks er demokratiet et kæmpe problem for det Erdogan-styrede land. For, at se på deres økonomiske situation og deres levevilkår har jeg valgt, at kigge på deres HDI (Human development index), hvor man ser på: gennemsnitlig levealder, uddannelse og bruttonationalprodukt pr.