Vinden blæser de orange efterårs farvede blade hen ad skolegården, det regner. De små børn spiller fodbold med deres flyverdragter på, den ene var faldet og havde slået knæet, han græd. Jeg traver op mod den store hvide hovedindgang til skolen, jeg havde egentlig ikke lyst til det, men min mor ønskede, at jeg skulle have en god uddannelse og blive advokat. Så ja man kunne godt sige at jeg gør det for hende, min mor døde for 5 år siden i en bilulykke.
Da jeg sætter mig ind i min klasse, er klasselokalet ikke specielt stort, oppe ved tavlen sidder læreren. Kenneth kommer ind, han er nok den mest populære dreng på hele skolen, så han siger:” Hvad så Kevin, har du ikke råd til nye bukser eller går du ind for genbrug?” Læreren siger ikke noget, han sidder bare og kigger ned i sin iphone. Jeg følte mig provokeret af Kenneths bemærkning om mit tøj, men lod som ingen ting. Klokken ringer ind, og læreren putter sin telefon i lommen, kigger på os som om han lige var kommet ind ad døren. Der kommer en høj, muskuløs dreng med en sort hættetrøje på ind i klassen. Læreren siger:” Kære elever i må undskylde, at jeg har glemt at sige til jer, at der starter en ny dreng i skolen. Han hedder Kasper. Kasper du kan sætte dig ved siden af Kevin, her foran.” ”Haha fedt han får lov til at sidde ved siden af nørden,” nærmest råber Kenneth. Alle griner ud over Kasper og mig. Vi skal lave gruppearbejde hvor vi arbejdet sammen altså Kasper og mig. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst arbejdede sammen med nogen, det er dejligt endeligt at dele arbejdet op. Vi arbejder godt sammen, på trods af alle Kenneths bemærkninger.
Det er gratis at oprette en konto