1 / 3 sider - klik for at bladre

Uddannelse, individualisering og klassetilhørsforhold

Det er gratis at oprette en konto

Uddannelse, individualisering og klassetilhørsforhold er en samfundsfag-opgave til 2.g el. lign.. Fylder 3 sider (1.737 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 6. november 2014.

Redegørelse for uddannelsens indflydelse på individualiseret identitet og klassetilhørsforholdets betydning for individets personlige udvikling. Opgaven diskuterer individualisering i det senmoderne samfund med inddragelse af sociologer som Giddens, Beck og Bauman.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid sociologisk analyse af uddannelse, individualisering og klassetilhørsforhold. Inddrager relevante teorier og teoretikere som Giddens, Beck og Bauman.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • anthony giddens
  • individualisering
  • klassetilhørsforhold
  • risikosamfund
  • senmoderne samfund
  • social arv
  • sociologi
  • uddannelse
  • ulrich beck
  • zygmunt bauman

Hvordan kan uddannelse ses som individualiseret identitet, og hvordan gør klassetilhørsforhold sig gældende for individets personlige udvikling.

Problemstilling:

Kan uddannelse have indflydelse på individualiseret identitet? (”Skal der stilles krav til underklassen” – Karina Pedersen og ”Lavtlønnede danskere går på job, selv om det ikke kan betale sig”)

Hvad kendetegner individualiseringen i det senmoderne samfund?

Kan der gøres noget ved de svage i samfundet?

Indledning:

Det overordnede tema for udarbejdelsen af denne synopsis er sociologi og jeg har valgt at tage udgangspunkt i hvordan kan uddannelse ses som individualiseret identitet, og hvordan gør klassetilhørsforhold sig gældende for individets personlige udvikling..

Kan uddannelse have indflydelse på individualiseret identitet?

Undersøgelser har vist at den sociale arv, har betydning for valg af uddannelse. Da akademikere børn har større chance, for at gennemføre en videregående uddannelse, end børn med ufaglærte forældre. Barnet baggrund har betydning for dets ambitioner omkring uddannelse og karriere. Vores personlighed, livsstil og præferencer påvirkes altså i høj grad af de sociale strukturer, vi er underlagt. Processen, altså den kulturelle reproduktion, er i visse samfund præget af voldsomme forandringer , hvor individerne skal være klar til at omstille sig til nye forhold, mens andre i højere grad domineres af de nedarvede traditioner. Selvom vores handlinger og livsstil er stærkt præget af de sociale strukturer, bestemmer de ikke alt. Vores personlighed har i sin kerne et individuelt niveau, hvor vi som aktører kan tilføre vores adfærd et mere personligt præg. Dette ses i teksten ”Stil større krav til underklassen”, hvor moderen var stærkt modstander af at arbejde. Hun mente at datteren ”Karin” skulle få sin kontanthjælp, så snart hun rundede de 18 år. Men her blev datteren en såkaldt mønsterbryder. Hun tog en uddannelse, fik sin SU og gennemførte. Hun mener ikke underklassen har nogen former for moralsk værdi. Hendes mening stå klart ”Smæk kassen i og sig til de unge og deres forældre, at de må klare sig selv” Hun er 1. Generationsmobilitet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver