Vi er en 10. klasse på Balle Musik- & Idrætsefterskole, som gerne vil anmode om økonomisk støtte til en studietur, som vi har nøje planlagt. Turen går til Finland, hvor vi skal besøge vores venskabsklasse, som vi har mailet og skypet sammen med i flere måneder.
Vi har planlagt, at vi vil rejse i uge 7 fra d. 10/2 til den 14/2. Det er muligt at tage færgen til Finland kl. 10.00 fra Frederikssund, og derefter vil det være nødvendigt at leje en bus, så vi kan komme frem til destinationen. Vi er en klasse på 24 elever, og derudover skal der naturligvis 2 lærere med.
Formålet med besøget er at opleve en fremmed kultur i et land som Finland. Derfor skal hver elev bo hos en finlandsk familie for at få en forståelse for deres kultur og levemåde. Derudover skal de deltage i en normal finsk skoledag, så de får et indblik i en anderledes undervisning. Besøg på forskellige arbejdspladser og andre kulturelle arrangementer vil studieturen selvfølgelig også byde på, da vi håber på at kunne give eleverne et mere nuanceret syn på verdenen. Allerede nu har vi fundet flere seværdigheder, som vil være oplagte for eleverne at se. Dog er formålet at lære elever noget om kulturforståelse, så vi hindrer dem i at blive kulturelt snæversynet.
Det er gratis at oprette en konto