Det skal være fuldkorn, giv ikke juice, ingen sukker, pas på med yoghurt, ingen sukker, ingen müsli, ingen sukker, giv ikke tørret frugt, ingen sukker ! Det er blot nogle af de ting forældre skal høre på dagligt. Men er der virkelig grund til sådan en strege sukkerpolitik som der drives i daginstitutionerne?
Når snakken omhandler børns sukkerindtag, går bølgerne som regel, rigtig højt. Hvem har egentlig ansvaret for børns sukkerindtag? Og hvordan skal kommunen gribe ind, hos den familie som kun giver deres børn sukkerholdige ting, når politikken i de offentlige institutioner er nul-sukker? Mon nogen har overvejet, hvilke konsekvenser denne nul-sukker politik kan have for nogle familier? Jeg tvivler.
Her stod jeg med min lille pige så syg, så lille, helt uden energi. Med råd fra børnelægen skulle min datter altså have kage, ja kage og faktisk en del af det. Men hurtigt indså jeg som mor til en pige i en institution, hvor det er nul-sukker at det hurtigt blev et rigtigt stort problem, at give hende den famøse lille kage eller pandekage med i madpakken. Vi har malet et skræmmebillede af sukker, og folk tør ikke give deres børn boller, hvis der er sukker i dem, med i madpakken.
Det er gratis at oprette en konto