1 / 3 sider - klik for at bladre

Demokrati i Danmark: grundlov, styreform og folketing

Det er gratis at oprette en konto

Demokrati i Danmark: grundlov, styreform og folketing er en samfundsfag-opgave til 2.g el. lign.. Fylder 3 sider (347 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 18. marts 2014.

Gennemgang af det danske demokrati, dets historie og grundlæggende principper. Opgaven forklarer, hvornår Danmark fik demokrati, landets styreform, magtens tredeling, tronfølgeloven og kvinders arveret til tronen. Desuden beskrives forskellen på mindretals- og flertalsregeringer samt rent og repræsentativt demokrati, og Folketingets sammensætning og partier.

Redaktørens vurdering
7 God
Opgaven besvarer grundlæggende spørgsmål om det danske demokrati og grundloven i et klart Q&A-format. Indeholder relevante fakta og definitioner.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
7
  • danmarkshistorie
  • demokrati
  • folketinget
  • grundloven
  • magtens tredeling
  • politiske partier
  • regering
  • styreform
  • tronfølgeloven

Hvad hed vores styreform før vi fik demokrati og hvad betyder det.

Danmark er et indskrænket monarki.

Det betyder, at en konge eller dronning skal regere landet, men uden at have nogen reel magt. Reglerne for, hvem der kan arve tronen efter dronningen, står i tronfølgeloven. Tronfølgeloven står nævnt i grundloven og har derfor samme status som grundloven.

Magten er delt i 3 grupper, hvilke og beskriv de forskellige områder.

Det er LOVGIVENDE,UDØVENDE og DOMSTOLENE

LOVGIVRENDE-

Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget

vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark.

UDØVENDE -

Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet.

DOMSTOLENE -

den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Hvornår fik kvinder mulighed for at overtage tronen.

Det var 1953

Beskriver grundloven hvilken religion vores Konge/Dronning skal have og hvis svaret er ja, hvilke paragraf.

( KAPITEL 2, KONGEHUSET, §6 )

KONGEN skal hore til den evangelisk-lutherske kirke.

( KAPITEL 2,KONGEHUSET, §6 rød farver)

Dronningen kan heller ikke selv bestemme, hvilken trosretning hun vil tilhøre. Hun skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, dog behøver hun ikke være medlem af den danske folkekirke.

Forklar forskellen imellem en mindretals og en flertalsregering.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver