1 / 2 sider - klik for at bladre

Demokrati: livsform eller styreform?

Det er gratis at oprette en konto

Demokrati: livsform eller styreform? er en samfundsfag-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (924 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 24. april 2018.

Opgaven diskuterer, hvorvidt demokrati i Danmark primært er en livsform eller en styreform, og argumenterer for en blanding af begge. Den redegør for borgerens indflydelse via stemmeret og muligheder for deltagelse. Teksten indeholder personlige refleksioner og eksempler fra familielivet, idrætsforeninger og lærerlockouten i 2013.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En velstruktureret diskussion af demokratiets to aspekter med personlige refleksioner og relevante eksempler. Giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • borgerindflydelse
  • dansk politik
  • demokrati
  • livsform
  • lærerlockout
  • medborgerskab
  • politik
  • samfund
  • styreform
  • ytringsfrihed

Er vores demokrati både en livsform og en styreform? Jeg mener, at det er lidt en blanding af begge dele. I den danske regering er der flere forskellige partier, som har hver deres budskaber de gerne vil ud med. Der er nogle politikere i hvert parti, og de har alle sammen en holdning til tingene. Som almindelig dansk statsborger skal man stemme på det parti man selv er enig med, og som man synes har nogle gode budskaber. På den måde er demokrati i Danmark en livsform, fordi at uden din stemme kan politikerne ikke komme i Folketinget og på den måde kan de ikke komme til at bestemme, hvis ikke du stemmer på dem. Men er det nu også en livsform? Man tropper jo ikke selv op, og siger sine meninger og holdninger i forhold til, hvad der skal ske i det danske samfund. Det er politikerne, der gør det for dig. Man er ikke selv med til at bestemme og vedtage lovene. Det er regeringen og udelukkende regeringen, der bestemmer hvilke love der skal vedtages. Det eneste man, som borger er med til at bestemme er hvilke partier, der skal sidde i folketinget. Man har på den måde ikke rigtigt nogen indflydelse på, hvad for nogle love der bliver vedtaget i folketinget. Det komme selvfølgelig an på om man selv prøver, at deltage i, hvad der skal ske. Det kan man f.eks. gøre i avisen ved at skrive et læserbrev, på de sociale medier, hvor man kan skrive sine holdninger om tingene, eller man kan skrive en privat besked til en politiker, der har noget at gøre med den lov man er uenig i. Det er ikke sikkert, at det hjælper, men det er altid forsøget værd.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver