Analyse af Jytte Borbergs novelle 'Frøer'

Mange mennesker bliver udnyttet, brugt, og folk der udnytter folk tænker aldrig rigtig over det. De stærkeste er ofte de mest følsomme uden man lægger mærke til det. De personer der gør godt for andre mennesker er tit dem der bliver misbrugt. Kunne vores nutidig samfund tage i mod de svage? I novellen følger vi en hunfrøs tanker og handlinger gennem mødet med en ung han-frø – dog ikke kun en han-frø, men flere hanner. Teksten ”Frøer” er stærkt præget af omkring hvor svært det er at leve op til hannernes forventninger.

Teksten ”frøer” er en del af romanen ”Skyggernes bog” som Jytte Borberg har skrevet og er fra 1983.

Teksten ”frøer” foregår i naturen, det kan være i skoven som forfatteren beskriver ”… grønt, blade, græs, siv og de første alger.” sommeren har vækket skoven, både bladene og ikke mindst frøerne ”…nu kravler også frøerne mod vandet.” hanfrøerne kalder på hunnerne, de kvækker, bruger deres kaldende sang, med håbet på at lokke nogle hunner. Hanfrøerne har en mål i livet, de gør alt hvad der står i deres magt for at nå det. ”… ingen er i tvivl om målet” de bulner ud så de ser store ud, for at charme hunnerne. Hannerne gør alt for at alle skal lægge mærke til dem, de venter på fangst, at nogen hopper på fælden ”…venter på nogen, som skal komme.” stemningen stiger, og en del af håbet er ved at falde ud ”…de venter og må vente længe.” omsider kom der en i fælden. Hun ser meget usikker ud, helt alene. Hannerne har ført hende hertil med deres sang ”…nærmere hun sig vandhullet.” hun har ikke en chance for at slippe væk, ”… de har opdaget hende.” hun tager chancen og svømmer forbi dem. Usikkert svømmer hun lavere end hannerne, hvor kun hendes øjne kan ses. Hunnen svømmer forbi alle hannerne hen til den han hun længe har stirret på ”… men hun har for længst valgt.” det kan lyde som en magisk øjeblik, hun håber nok på at han ville være der for hende, den han-frø hun vælger ville være hendes eneste ene. ”… alting er pludselig ekstra grønt, dobbelt så grønt som før” som om ingen dårlig vil ske. Hun forventer meget af ham, mens hun svømmer hen til hanfrøen var alt magisk, som om alt var grønnere, hun er selvsikker, men alligevel med et nervøs ydre, måske grænser der en let generthed ”…nu svømmer hun lige hen i mod ham.” frøernes møde imellem dem er nok ikke det hunfrøen har forventet ”… han knuger om hende” hunnen har i hvert fald svært ved at få luften igen. Hannen ånder på hende, han er desperat på at få det han har kæmpet så hårdt på at få. ”kys mig!” bad han om, hunnen virkede forvirret og spørger han hvorfor. ”..så jeg kan blive til en prins” det lyd som om at hunnen fandt ud af hvorfor alle hannerne er så interesseret i hende, alt de ønskede er blot et kys, så de kunne få deres drøm, nemlig at blive til en prins. Hun nægtede, må have følt sig brugt, som et stykke legetøj ”…hun glider ham bort, glat og våd som hun er.” alle hannerne følger efter hende og bliver ved med at sige ”vælg mig, gør os til prinser!”