Efter den altødelæggende 2. verdenskrig, foreslog de to franskmænd Robert Schuman og Jean Monnet, at de gamle fjender Frankrig og Vesttyskland, skulle arbejde sammen i en Union. Ud over de økonomiske fordele, var der også en fordel ved at de to lande ikke ville gå i krig igen, fordi de derfor ville have en union sammen. Grunden til at de ville opbygge en union op omkring kul og stål, var at det blev brugt til at lave våben med. Frankrig og Vesttyskland skulle gøre stål og kul-produktionen til en organisation hvor andre lande også skulle kunne handle med de vigtige ressourcer. Stål og kul unionen træder i kraft i 1952.
I 1957 gik de seks lande (Vesttyskland, Frankrig, Italien og beneluxlandene) videre med samarbejdet. De europæiske ledere blev enige om at der skulle opfindes noget, som kunne skabe fred og samle Europa igen. De opfandt derfor EF (Det Europæiske fællesskab). Det var i Rom de seks lande mødtes, og fik underskrevet ”Traktaten om det europæiske fællesskab”, som også blev kaldt for Rom-traktaten. Med Rom-traktaten blev de seks lande enige om at der skulle fortages ændringer, som betød at der skulle være et fællesmarked, hvor der ikke var told på varerne.
Det er gratis at oprette en konto