Jeg vågnede med et sæt, og en ubehagelig sitren i min krop. Jeg svedte, og rystede værre end efter en feberkrampe. Det var sket igen. Mareridtet. Jeg havde ellers håbet, at det ville forsvinde efterhånden. Jeg var smadret. Jeg tog en dyb indånding, skubbede den fugtige dyne til side, og forsøgte langsomt at rejse mig fra sengen. Det lykkedes. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var fire om morgenen. Jeg gik over til spejlet, som var godt beskidt, da jeg ingen tid havde haft pga. arbejde. Jeg lignede et lig. Måske var det bare sådan man skulle se ud, når man ikke havde sovet rigtigt i 21 dage. Jeg traskede langsomt ned i køkkenet for at få en kop kaffe.
Jeg havde taget fri på arbejdet så jeg kunne slappe af, som jeg havde planlagt. Jeg lagde mig i sofaen for at se lidt fjernsyn.
Alt omkring mig blev utydeligere og mørkt. Indtil alt forsvandt. Jeg vågnede, og stod igen i en ring af blomster. Et smukt syn. Men pludselig begyndte alt omkring mig - blomsterne, træerne og alt andet godt og smukt at visne, og en mørk skygge kunne ses. Jeg kunne mærke frygten komme, lige præcis som den altid gjorde, når jeg drømte. Jeg kunne se den sædvanlige mørke, skumle og uhyggelige tåge komme frem. Men noget var ikke som det plejede. Der var pludselig koldt, og jeg kunne lugte noget. Røg. Ikke som cigaretrøg eller ildebrand, men som brændt kød. Jeg fik kuldegysninger ned ad ryggen, men jeg prøvede at ignorere det. Jeg havde ikke plads til frygt mere. Jeg måtte bare prøve at klare mig, indtil jeg ville vågne. For det måtte jeg gøre på et tidspunkt.
Det er gratis at oprette en konto