Indledning: Kernefysik handler om de ting der i og omkring atomkernen. Man kommer altså til at snakke om stråling, protoner, neutroner, elektroner, isotoper, radioaktivitet og halveringstider. Derfra kommer emner som radioaktivitet, fission, fusion, kernereaktioner og anvendes bl.a. til atomvåben og atomkraft. Kernefysik blev opdaget i 1896 af Henri Becquerel og det skete ved et tilfælde, da han opdagede, at uranholdig malm sværter fotografiske plader. Det var her man blev klar over at radioaktivitet skyldtes forandringer af ustabile atomkerner.
Teori: Hvis vi starter med atomer, så består et atom af små, negativt ladede elektroner, der kredser rundt uden for kernen. Indeni findes der så protoner og neutroner. Protroner er positivt ladede, mens neutroner er neutrale, som det også lægger i ordet. Et atom indeholder samme antal protoner og elektroner og er derfor elektrisk neutralt. Et ord man vil komme til at høre indenfor kernefysik er nukleoner og det er egentlig bare antallet af protoner og neutroner lagt sammen.
Som beskrevet på tegningen er der lige mange protoner, neutroner og elektroner. Dog er der kun vist 4 protoner og 5 neutroner på tegningen. Dette er et kulstof-atom.
Stråling:
I kernefysik snakker man om tre slags forskellige strålinger. Beta, Alfa og Gamma.
Betastråling er en radioaktiv stråling, der forekommer ved betahenfald, som er radioaktive henfald. Fra atomkernen kommer der betastråling enten elektroner eller positroner. Positroner elektronens antipartikler. De bliver udsendt fra kernen med høj energi, hvorefter den bliver til et nyt grundstof.
Det er gratis at oprette en konto