Den 25. september 2010 blev en artikel om den danske ungdom kontra mediernes fremstilling af den. I artiklen kontakter journalisterne Kenneth Lund og Mette Albæk adskillige eksperter om deres syn på sagen. Både samfundsdebattør Morten Albæk og sociolog Eva Steensig pointerer, at det mediegivne ungdomsbillede absolut ikke er passende dækkende for nutidens ungdom. Albæk påpeger, at nutidens unge rent faktisk er mere aktive i både politiske partier, ngo’er og frivilligt arbejde end deres forgængere. Medierne giver altså tilsyneladende et snæversynet indtryk af ungdommen, og netop et ønsker formand Sofie Rye og resten af organisationen Yngresagen at ændre. Albæk taler om en nutidig ufornuftig opfattelse af kvalitet – han beskriver de idoliserede realitystjernerne som en talentløs elite, fordi deres stjernestatus udelukkende er baseret på evnen til at tiltrække sig opmærksomhed, hvorimod samfundets elite førhen har opnået deres status via enten politisk magt, rigdom eller fortræffelige evner inden for erhverv, kunst og videnskab. Rye argumenterer for, at det forvrængede, medieskabte ungdomsbillede gør det vanskelligt for ungdommen at blive taget alvorligt både generelt i befolkningen og blandt politikere. Både Albæk og Steensig udtrykker dog den holdning, at medierne hverken kan beskyldes eller bebrejdes for ungdommens image. Albæks argument er, at vi som samfund favoriserer såkaldte talentløse, opmærksomhedssøgende unge, og medierne blot gør det eneste fornuftige – de tjener penge på samfundets interesser. Steensig opfordrer unge til at bruge mere tid sammen med de ældre generationer for at ændre ungdomsstereotypen i stedet for at brokke sig over medierne. Programdirektør fra TV3, Pil Gundelach Brandstrup, forklarer, at kommercielle tv-stationer på ingen måde har pligt til at give et dækkende billede af nogen samfundsgruppe. Hun gør det desuden klart, at hverken fest, alkohol eller sex ifølge hende er centrale temaer i realityprogrammerne ”Sommer i Sunny Beach” og ”Paradise Hotel”. Det førstnævnte program tematiserer i lige så høj grad venskaber, forelskelser, at være langt væk hjemmefra og evnen til at få en dagligdag til at fungere et fremmed sted. Journalisterne spørger hende, om hun er enig i, at deltagerne i TV3’s programmer er ubegavede, hvilket hun benægter.
Det er gratis at oprette en konto