Kære dødsbog

Død og pine – en teenager tjekker ud ”Om præcis 12 dage, 1 time og 55 minutter slutter mit liv. Det ender nøjagtigt 15 år efter, det begyndte. Den 2. november 2007 udvisker jeg de få spor, Agnes Jacobsen nåede at sætte i den her verden. ” I folkeskolen har vi en lang tradition for at levere brugsanvisninger til sikker sex og kon-trolle¬rede branderter, skal vi nu også give vejledning til selvmord? Nu handler Kære Dødsbog ikke så meget om selvmord, men i stedet om en ensom skodteenagetilværelse med massiv mobning og uforstående lærere. Og det kan jo være trist nok, men bogen er gennemsyret af kulsort humor. Forfatterens stand up-baggrund og klummeskriverier fornægter sig ikke. Bogen er om ikke semibiografisk, så har Sanne Søn-dergaard selv oplevet at være en outsider i de år, hvor det betyder alt at være indenfor. Og så er – som det er tilfældet med langt størstedelen af virkelighedens piger – det mere et selviscenesat råb om hjælp, Agnes orkestrerer end et reelt ønske om at dø. I sin personlige vendetta over de utålelige klassekammerater bliver Agnes måske nok lige Modesty Blaise-agtig, men hvad pokker? Det tillod Peter Høgh jo også sin kvindelige helt i Frk. Smillas fornemmelse for sne. Og under alle omstændigheder er det frydefuld læsning. På de næste sider kan I se mine ideer til litteraturarbejdet i forbindelse med bogen. Bo-nusopgaven kan også anvendes som en obligatorisk opgave udi skriftlig fremstilling. De individuelle spørgsmål skal eleverne besvare skriftligt i stikordsform. Kære Dødsbog vil præge opgivelserne i niende klasse mange år fremover … og det vil være yderst fortjent. Jeg skal læse bogen med netop en niende klasse, men den vil også kunne læses i ottende. God fornøjelse. Finn Bangsgaard Overlund Skole, Viborg