Hvor går grænsen? Et essay om sociale medier

Forleden dag sad jeg på min Facebook-profil, og chattede med en ven, jeg ikke havde set længe. Pludselig poppede en statusopdatering op på min skærm, hvor i der stod "Min ven er stået er op fra de døde!". Baggrunden for statusopdateringen, var vennen, der lige havde slået op med sin kæreste. Jeg fik utrolig dårlig smag i munden på denne persons vegne, med tanken om, at den stakkels pige, der lige havde mistet sin kæreste, ville komme til at læse dette. Findes der ingen pli længere? Ingen omtanke over for andre mennesker. Facebook er efter min mening et fantastisk socialt medie, og for mig, et redskab til at holde kontakt med diverse venner, jeg sjældent ser og måske lave lidt aftaler. For mig er det da ganske harmløst, at en facebookven har lyst til at dele med alle andre, "at den nu står på 5 timers arbejde i Fakta". Men problemet ligger i statusopdateringer, hvor private ting og oplysninger, der kan såre andre, offentliggøres på de sociale medier. Vi er med oprettelsen af de sociale netværker blevet mere åbne, og folk deler ting, der for mig virker grænseoverskridende på alle måder. For et par uger siden, lagde min facebookven et billede ud af sig selv, hvor personen var helt nøgen, og kun dækkede kønsdelene med sine arme. Det er sket op til flere gange, og denne gang var ikke det værste tilfælde. Jeg er chokeret over, hvad folk nu om dage kan finde på at dele. Problemet med statusopdateringer som den første jeg nævnte, og trolls på de sociale medier, er at humor på nettet, kan mistolkes. For selvfølgelig mente afsenderen af førstnævnte statusopdateringen ikke, at det for hans ven, havde været som at være død, at være sammen med sin kæreste. Men der er ingen, der kan se glimtet i øjet, eller opfatte andre kropsbevægelser, der viser at det er for sjov. Tonen på nettet er hård, og misforstås ofte. En anden ting, der for mig har virket grænseoverskridende og ofte lidt irriterende, er facebook kæresteparrene, der offentligt skriver, hvor meget de elsker hinanden. For ærlig talt, hvad rager det mig? Privatlivet er efterhånden forsvundet. Der er ingenting, der er for privat til at blive offentliggjort på Facebook, og det ser jeg som et stort problem. Hvor kort tid går der ikke før jeg ser min ven opdaterer sin facebook med "Laver pølser! her: Toilettet". Selvfølgelig skal der være plads til at dele livsbegivenheder, hvis man har brug for at dele det med alle sine venner. Men der må være nogle grænser. Tænk før du taler! Realiteten er, at vi i nutidens samfund taler og skriver før vi tænker. Man overvejer ikke længere, hvorvidt det man vil sige, er for privat, bare ikke rager andre, kan skade andre eller om det kan skade en selv. For netop Facebook, der er underlagt amerikansk lovgivning, har ret til at gemme alle dine oplysninger, opslag, billeder i Facebooks database, selv efter du har slettet tingene. Vi tænker ikke over, at chefen på jobbet ser med, når man opdaterer sin Facebook: "Hold da kæft en vild bytur i går!! Tror sgu ikke jeg gider på arbejde i dag... må heller lige melde mig syg til min naive chef!". Vi har set masser af eksempler på disse ting. Folk, der glemmer, at de er venner med deres chef. Politikere, der deler sine kommentarer og holdninger til en given situation, på en uheldig måde. Ja, så sent som i sidste uge læste jeg om en ny AGF fodboldspiller, der på grov vis havde kritiseret de danske superligadommere på sin Twitter profil. Jeg mener ikke, at der skal sættes regelsæt op for, hvad man må og ikke må dele. Dog mener jeg, at vi som rationelle mennesker, skal overveje hvad vi deler på de sociale medier, og hvilken relevans det har for alle ens 700 facebook venner.