Jeg har valgt at skrive om dette emne, fordi jeg mener det er et problem, som i den nærmeste fremtid kan blive meget stort. Ting som dette har det jo med at udvikle sig meget hurtigt. For mange mennesker er det en selvfølge at sige og gøre, som det passer dem, ligegyldigt hvor de befinder sig.
For ikke så længe siden sad jeg på det lokale pizzeria, og ventede på min bestilling, som var en stor pizza og 2 colaer, som jeg skulle dele med en ven. Han ringer til mig som jeg sidder der, omringet af tyve personer der ligesom mig venter deres bestilling. Da der i forvejen er helt stille i rummet pga. (i visse tilfælde) at være halvfed eller derover, og samtidig sidde og æde fastfood som et dyr, vendes alle blikke pludselig mod mig. Da jeg besvarer opkaldet, når jeg ikke engang at sige hej, før jeg bliver overfaldet af en vred stemme: ”Hvad fanden er meningen din knold?! Se at komme væk gamling!”. Alle glor på mig. Jeg kan se forargelsen i deres øjne. Hvem er dog det, der bliver kontaktet af en sådan galning? ”Hvaba”, udbryder jeg. ”Nåh, øh det var ikke til dig bare glem det, jeg ringer bare for at sige at jeg er der lige fem.” ”Javel, så ses vi.” Alle blikke er stadig rettet imod mig. Så tænker jeg mig om, og siger til mig selv: Hvad er jeg flov over? Det var ikke mig der råbte over telefonen, og desuden er det vel et frit land. I princippet må jeg gerne blive kaldt op af en nynazist der fortæller alt i detaljer om den indvandrer han bankede halvt ihjel i går.
Det er gratis at oprette en konto