I 1857 var ugifte kvinder over 25 år juridisk-økonomisk ligestillet med mænd, og døtre var arvemæssigt ligestillet med sønner.
Men der var på dette tidspunkt ikke ændret noget for de gifte kvinder. De var stadig umyndige og under deres mænds myndighed.
Derudover havde ingen kvinder valgret.
Så i de sidste 3 årtier af 1800-tallet blev der dannet en række kvinderetsorganisationer; hvor ”Dansk kvindesamfund” var den første.
Målet med dette var at forbedre kvinders stilling i samfundet.
Men i de folkelige bevægelselsers årtier, dannede gårdmænd, husmænd og arbejdere stærke organisationer og fik stor indflydelse på den politiske proces, og der kunne derfor kun være få aktive kvinder bag kampen om økonomisk og politisk ligestilling.
Det var svært at få budskabet igennem, da kvinder igennem årtusinder var blevet vænnet til at kvinder ikke skulle have en sælvstændig plads i samfundet og det egentlige mål for en kvinde var at blive gift.
Derfor blev kvinder der skildte sig ud oftest mødt med foragt, latter eller medlidenhed.
Desuden var det ikke kun mænd der så på dem med foragt. Mange kvinder havde stadig denne indstilling.
Derfor var de første kvinderetsforkæmpere oppe mod stærke kræfter.
Men med det faktum at flere kvinder kom ud på arbejdsmarket var opbruddet imidlertidligt på vej.
Det er gratis at oprette en konto