Kvindernes valgret i Danmark: historisk baggrund og ligestilling

Problemstilling: hvorfor var mænd imod kvindernes valgret

Hvornår kom kvindernes valgret i Danmark?

I 1914 fik kvinderne stemmeret til folketinget og landstinget, den 5. juni gik flere tusinde kvinde i optog til Amalienborg, fordi kvinderne var glade for endelig at have fået valgret, men de lavede ikke optoget for at takke, de mente at de skulle have haft valgret hele tiden, men de var tilfredse med endelig at have fået valgret.

Selvom både kvinder og mænd havde valgret, måtte 3 grupper stadig ikke stemme, det var forbryderne, de sindssyge og de fattige.

Hvem gav kvinderne stemmeret?

Forslagene til at kvinderne skulle have stemmeret blev nedstemt gang på gang. Men uden for rigsdagen var kvindebevægelsen i fuld gang med at bevise at kvinder også egnede til at arbejde i et politisk arbejde. Kravet til at kvinderne skulle have stemmeret blev for første gang taget op i 1886, da venstre politikeren Frederik bajer stillede et lovforslag der skulle give kvinder stemmeret i København til byens borgerrepræsentation.