En ny debat er opstået, efter en avis artikel i politikken i forrige onsdag.Artiklen handlede om hvordan de forskellige generationer oplever frisind, og om hvilke grænser de forskellige generationer har.
I artiklen stod der beskrevet, at den middelaldrene generation, som min mor er i, er mere blufærdig omkring nøgenhed, seksualitet og brystoperationer, end min generation nu er.For os er sex ikke lige så stort et tabu, og jeg er ikke i tvivl om, at det er medierne der får det til at fremstå som så naturlig en ting.
Jeg nyder at se reality. Jeg nyder at sidde og spejle mig i de personer, som er castet til Paradise Hotel. De imponerer mig.De lever i en verden, hvor folk ikke dømmer dem på hvor meget de drikker, eller hvor meget hud de viser.Jeg beundrer dem tit. Beundrer deres mod. Beundrer dem for, at de er dem, og ikke vil lade andres meninger og ord påvirke hvem de er. De er sig selv, og de nyder det!Jeg drømmer mig lidt væk. Til en verden som denne, men uden fordomme for hvert enkelt menneskes måde at udtrykke deres individuelle frisind. Et sted hvor alle kan være hvem de vil være, uden nogen skal mene noget. For hvad gælder andre menneskers mening egentlig? Hvis man nu får lavet nogle bryster, fordi det gør en mere selvsikker, er det så forkert? At føle sig smuk, bare fordi man har fået lidt hjælp til at se ud som man ønsker?Hvorfor ikke?
Det er gratis at oprette en konto