Novellen ”Nattens dronning” skrevet af Tove Ditlevsen er fra novellesamlingen ”de bor i kløfter” fra 1948, samt fra den senere novellesamling ”Paraplyen” fra 1952. Den omhandler den omsorgssvigtede lille, uskyldige Grete, der bliver forladt af sine forældre om natten. Den ansvarsløse mor tager til karneval i tid og utide, efterlader derfor sin 10 årige datter hos den voldelige far.
Handlingen foregår i et lille arbejderhjem, i et fattigt kvarter. Hvilket bl.a. kan ses her; ”Tøjet til den havde kun kostet to kroner, […] han var arbejdsløs det halve af året, så hun blev nødt til at gå ud og skrubbe for andre mennesker. ” (S. 107, linje 8-14). Faren er arbejdsløs det meste af året, men har alligevel travlt med at holde øje med de penge, hans kone tjener, så de ikke bliver brugt på hvad faren mener er forkert, såsom kjolestof og – pynt. Faren arbejder om natten, det er uvist med hvad, men det er ikke noget, han tjener godt på, så den lille familie må spare, hvor de kan. Det er derfor også en af grundene til, at han er imod morens udsmykninger, fester, kjoler osv.
Jeg mener, at det hele finder sted i 1940 - 1950’erne. Da man for 2 kr. kunne få både havregryn og gulerødder, så 2 kr. var meget mere værd dengang end de er den dag i dag. Desuden har familien et decideret sminkebord, der godt kan illustrere, det er fra denne tid. Handlingsforløbet strækker sig over en time eller to, da det starter med at moren sminker sig samtidig med at Grete og moren snakker om karneval og faren. Derefter vågner faren og moren styrter ud af døren med det samme. Grete og faren snakker herefter sammen og faderen udspørger Grete, om hvorvidt hun bliver bange, når hun er alene, eller ej. Til sidst tager faren på arbejde og Grete påbegynder oprydning, men stopper og sætter sig til at græde. På denne korte tid har vi allerede fået en masse information omkring denne lille families situation, og deres indbyrdes forhold.
Det er gratis at oprette en konto