Analyse af 'Ulven og de syv gedekid'

Ulven og de syv gedekid er et folkeeventyr af (Brødrene Grimm)

Handling

De syv små gedekid bliver efterladt af deres mor, som skulle i skoven og hente føde. Inden hun gik, efterlod hun en advarsel om ikke at åbne døren til den farlige Ulv. Kort efter forsøger ulven at narre de små kid til at åbne døren for ham. Første gang lykkedes det ham ikke at bryde ind til kiddene. Anden gang tog Ulven et stykke kridt for at gøre hans stemme lys ligesom moderen, men kiddene ved, at deres mor har hvide poter, og det havde ulven ikke, så det lykkedes ham heller ikke anden gang. Ulven gav ikke op, han løb hen til bageren for at få dej på fødderne, også fik han smørrede dem med mel hos mølleren. For tredje gang gik ulven og bankede på døren til de små kid, men denne gang blev de narret af ham og åbnede døren. De løb væk og gemte sig rundt omkrig i huset, men kun én af dem blev ikke spist, og det var den kid som gemte sig i urkassen. Den gamle ged kom hjem, og så den kaos der var sket, og gav sig straks til at lede efter børnene. Det lille kid der gemte sig i uret fortalte sin mor, hvad der var sket. Moderen og den lille kid gik ud, og fandt ulven snorkende på engen. Den gamle så, at der var noget der rørte sig inde i ulvens mave, også sendte hun den lille kid hjem for at hente saks, nål og tråd. Moderen klippede ulvens mave og fik alle seks børn ud og fyldte hans mave med sten. Da ulven vågnede, var han tørstig, så gik han til brønden for at drikke vand. Da han bøjede sig ud over vandet, styrede han ned og druknede ihjel. De syv gedekid blev glade og dansede sammen rundt om brønden.