Digtet ”DU MÅ IKKE SOVE!” er skrevet af den norske forfatter Arnulf Øverland. Digtet er skrevet i 1937 som ligger midt i en mellemkrigstid. Digtet er meget beskrivende og meget realistisk. Det bærer tydelige tegn på nyrealisme da det er en autentisk og realistisk skildring af virkelighedens sandhed som Arnulf Øverland har fået frem i digtet.
”DU MÅ IKKE SOVE” består af 18 strofer som har to til ti vers. Der er tre slags rim i digtet. Digtet består hovedsageligt af parrim. Dog har stroferne 1 og 6 krydsrim og stroferne 3,11,12 omsluttende rim. Rimene har stor betydning for fremhævelses af ordene og give dem en større betydning. De to ord der rimer, har altså en betydning for hinanden. Et eksempel kunne være i strofe 3, hvor vi har ordene kjeller(vers 2) og celler (vers 3), der rimer. Disse to ord har samme betydning, da begge ord er et utryk for fangenskab i digtet. Et andet eksempel kunne være strofe 18, hvor vi har ordene hender(vers 1) og brenner(vers 2), der rimer. Disse to ord har også samme betydning, da begge ord er et udtryk eller et varsel om krig.
Digtet har to jeg-fortællere. Den ene er den lyriske jeg som er den egentlige fortæller. Den lyriske jeg fortæller optræder i strofe 1,16,17,18. Den anden jeg fortæller optræder i stroferne 2-15. Begge jeg-fortællere giver en sandfærdig beskrivelse af virkeligheden og skjuler ingenting for læseren. Det er jeg-fortællerens sanser, synsindtryk, meninger og holdninger der kommer frem i digtet, hvilket giver digtet en indre synsvinkel. I digtet er der både datid og nutid. Datid finder vi i stroferne 1,16,17 og 18 altså de strofer hvor vi har den lyriske fortæller. Vi kan se, at det er datid, da jeg-fortælleren er på afstand er tiden ”Jeg skaket av frost”(se strofe 16 v. 1). Nutid finder vi i stroferne 2-15 altså de strofer hvor vi har den anden jeg-fortæller. Vi kan se, at det er nutid, da jeg-fortælleren i disse strofer er i tiden ”Jeg roper i mørket(…)”(s. 15, v.1).
Det er gratis at oprette en konto