1 / 3 sider - klik for at bladre

Analyse af Arnulf Øverlands 'DU MÅ IKKE SOVE!'

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Arnulf Øverlands 'DU MÅ IKKE SOVE!' er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 3 sider (1.205 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 8. maj 2014.

Denne opgave præsenterer en dybdegående analyse af Arnulf Øverlands digt 'DU MÅ IKKE SOVE!' fra 1937. Den undersøger digtets formelle træk, herunder rim og fortællerforhold, samt dets sproglige virkemidler som udråb. Opgaven fortolker digtets budskab som en advarsel mod nazismens fremmarch og en opfordring til at kæmpe mod ondskab og uretfærdighed, med perspektivering til nutidige konflikter.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid digtanalyse af Arnulf Øverlands 'DU MÅ IKKE SOVE!'. Opgaven er velstruktureret, dækker form og indhold, og perspektiverer relevant til nutiden.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • ansvar
  • arnulf øverland
  • digtanalyse
  • du må ikke sove!
  • mellemkrigstid
  • modstand
  • nazisme
  • nyrealisme
  • ondskab

Digtet ”DU MÅ IKKE SOVE!” er skrevet af den norske forfatter Arnulf Øverland. Digtet er skrevet i 1937 som ligger midt i en mellemkrigstid. Digtet er meget beskrivende og meget realistisk. Det bærer tydelige tegn på nyrealisme da det er en autentisk og realistisk skildring af virkelighedens sandhed som Arnulf Øverland har fået frem i digtet.

”DU MÅ IKKE SOVE” består af 18 strofer som har to til ti vers. Der er tre slags rim i digtet. Digtet består hovedsageligt af parrim. Dog har stroferne 1 og 6 krydsrim og stroferne 3,11,12 omsluttende rim. Rimene har stor betydning for fremhævelses af ordene og give dem en større betydning. De to ord der rimer, har altså en betydning for hinanden. Et eksempel kunne være i strofe 3, hvor vi har ordene kjeller(vers 2) og celler (vers 3), der rimer. Disse to ord har samme betydning, da begge ord er et utryk for fangenskab i digtet. Et andet eksempel kunne være strofe 18, hvor vi har ordene hender(vers 1) og brenner(vers 2), der rimer. Disse to ord har også samme betydning, da begge ord er et udtryk eller et varsel om krig.

Digtet har to jeg-fortællere. Den ene er den lyriske jeg som er den egentlige fortæller. Den lyriske jeg fortæller optræder i strofe 1,16,17,18. Den anden jeg fortæller optræder i stroferne 2-15. Begge jeg-fortællere giver en sandfærdig beskrivelse af virkeligheden og skjuler ingenting for læseren. Det er jeg-fortællerens sanser, synsindtryk, meninger og holdninger der kommer frem i digtet, hvilket giver digtet en indre synsvinkel. I digtet er der både datid og nutid. Datid finder vi i stroferne 1,16,17 og 18 altså de strofer hvor vi har den lyriske fortæller. Vi kan se, at det er datid, da jeg-fortælleren er på afstand er tiden ”Jeg skaket av frost”(se strofe 16 v. 1). Nutid finder vi i stroferne 2-15 altså de strofer hvor vi har den anden jeg-fortæller. Vi kan se, at det er nutid, da jeg-fortælleren i disse strofer er i tiden ”Jeg roper i mørket(…)”(s. 15, v.1).

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver