”[NAVN A]! Så er det nu!” Min mor råbte fra køkkenet, mormor stod og kogte kartofler, mens morfar marinerede den saftige, lækre, møre kronhjortebøf, vi skulle have haft have haft den aften. Det var dog ikke nogen god idé, hvis man spurgte SAS, som havde byttet om på to fly og sat en hel efterskole og en masse andre personer i det samme fly. Mens den lækre duft af rosmarin steg mig til næsen, tænkte jeg på den ulækre flymad, vi skulle have i stedet. Min mormor og morfar boede i Helsinki og min mor og jeg havde været og bo hos dem en uge i julen. Men nu gik turen altså hjem.
Jeg rejste mig roligt op og kiggede lidt ud af vinduet. Kiggede på alle de store bygninger. Alle dem, vi havde været inde i. Flot kunne man vel ikke kalde det. Imponerende var et bedre ord. Naturen var meget flottere. Mount Everest eller Rocky Mountains kunne man kalde flotte.
”[NAVN A]!” Råbte mor
”Ja, ja,” svarede jeg. ”Jeg kommer nu.” Trapperne lå lige til højre, når man kom ud ad døren fra gæsteværelset. Min fod smuttede på tredje nederste trin og jeg landende på albuen. Det var det værste albuestød, jeg havde fået i mit liv, men jeg viste ingen smerte, for min mor stod og kiggede på.
Det er gratis at oprette en konto