Katastrofen i Syrien

Det her er postkortet, som jeg har lovet at skrive til jer vær måned. I har sikkert hørt om katastrofen i nyhederne og er bekymret for mig, men nu skal i høre historien om min ferie i Syrien fra starten af. Meningen var, at vi skulle have en god og dejlig ferie med vores familie, som bor i Syrien. Men det kan ikke altid gå som man forventer. Sådan er det jo. Vi ankom til Syrien en lørdag nat. Vores familie mødte os i lufthavn, og sammen med dem skulle vi køre hjem til deres store rød malet hus, som ligger i Damaskus. Det er En times kørsel fra lufthaven. Det var en dejlig, varm og lidt blæsende nat og alt var for godt til, at det ikke kunne være rigtigt. Forstil jer tre måneder væk fra skolen, væk fra lektier og svære opgaver, det var hvad man kan kalde for en god ferie. De første tre til fire dage var det, som at være i en drøm, fordi alt var godt. Vi hyggede med familien, tog ud at shoppe og spiste på restauranter. Også var alting billigt i Syrien, tøjet, maden osv. Derfor var vi meget ude at shoppe og fik købt meget tøj i hvert fald. Vi tænkte, at intet kunne gå galt, overhoved ikke fordi vi var så glade. Alle havde røde kinder og var smilende hele tiden. Vi var meget glade for hinanden, da vi ikke havde set vores familie, som bor i Syrien i fire år. Det var den bedste ferie jeg nogensinde har haft, tænkte jeg. Det føltes som at være i himlen. Men allerede en uge efter vi havde været i Syrien, skete der en katastrofe. Faktisk to katastrofer. Det først var jordskælvet, som i sikkert har hørt om i nyhederne. Jeg havde hørt meget om naturkatastrofer og jordskælv før. Men det fleste var i de fattige lande, som Haiti og lande i Afrika der ikke havde rod til, at have stærke bygninger til og stå imod jordskælv. Ligesom i byer som Francisco hvor der sker mindst en jordskælv hver dag, men vi høre ikke om det fordi det ikke efterlader skade, da deres bygninger er stærke. Men lade os hellere komme tilbage til min sag. Som sagt en uge efter vi har været der skete der den første katastrofe, nemlig jordskælvet. Det skete i Damaskus, der hvor vi var. Jeg så bygninger falde og folk, der lå på jorden med en mistede arm, efter de har fået en stor sten ned på deres arm eller lignende. Der var gråt og larmende efter jordskælvet. Der var lyd fra ambulancer, og skrigende råb fra folk, som leder efter deres familiemedlemmer eller skriger af lidelse. I spørger sikkert jer selv om der er sket noget med mig eller min familie. Jeg vil gerne berolige jer og sige, at vi heldigvis var ude at shoppe da det skete. Men da vi kom tilbage var vores hus helt smadret og hvis vi havde været i huset, så ville vi måske være døde nu. Vi bor nu på et smukt hotel tæt på lufthaven. Den anden ting kan man ikke kalde for katastrofe, som sådan. Men det var i hvert fald en dårlig ting. Som i sikkert også har hørt om i nyhederne. I et stykke tid har der kørt demonstrationer rundt omkring i landet imod Assad, som er landets konge eller minister, jeg ved ikke hvad de har i Syrien. Demonstrationerne har kørt i et par måneder nu efter nogle af de andre arabiske lande også var begyndt med det samme. For Tunesien, Egypten og Libyen er det lykkedes at få deres diktatoriske leder af magten. Derfor vil Syrien nu også gøre det samme. Efter at demonstrationerne har kørt i et par måneder nu, har Assad valgt og gribe ind. Assad er begyndt og angribe de folk som er ude og demonstrer, og mange folk er blevet dræbt af Assad. Derfor har nogen syrisk borger lavet en hær, som hedder ”de frie”. Det startede med at det kun var Assads hær og de frie’s hær, der var med i borger krigen. Men nu er der også kommet folk fra Irak og har lavet en hær, samt folk fra terrorist organisationen, som hedder AL-Qaeeda. Og nu er der et stort borger krig, måske det største borger krig nogensinde. Nogen folk siger, at Syrien måske vil blive delt op i tre lande efter krigen, men efter min mening er Assad for stærk og han vil vinde krigen. Vi er blevet meget skræmte og har flygtet fra det ene sted til det andet. Der ikke meget mad man kan købe, da alt er blevet dyrt efter at krigen var startet. Vi bor nu på en flygtningelejr tæt på det Syriske-libanesiske grænser. Vi har bestemt, at vi vil komme hjem om en uge efter de grusomme ting, vi har oplevet her i Syrien. Jeg glæder mig til, at se jer, og til komme væk fra denne her skræmmende stemning, som har gjort os alle skræmte og bange.