Undskyld, jeg ikke skrev til jer sidste måned, men der skete noget så forfærdeligt hernede. Ja, det er så forfærdeligt, at jeg får helt tåre i øjnene igen, bare ved at beskrive det. Desuden er Chang her heller ikke til at opmuntre mig mere. Chang er min bedste ven hernede, som jeg mødte på den internationale skole, jeg gik på. Jeg har ikke hørt fra ham siden katastrofen. Måske lever han, måske ikke. Jeg bor ikke i din luksuriøse lejlighed i Hongkong mere. Lige nu befinder jeg mig i en meget lille skurvogn, syd for Beijing. Min mor sover, og min far er i gang med at skrive til de forskellige derhjemme. Jeg er glad for de ikke kom med.
Det hele startede i tirsdags. Chang og jeg var ude at handle i hans onkel Chaos butik. Imens vi gik og hyggede, var min Mor på tur med Changs mor Shuang. Min far var ude at kigge på biler med Zian, Changs far. Chang og jeg gik og snakkede rigtig meget. Han var faktisk rigtig god til engelsk. Når men da vi havde handlet ind, fortalte Chang en hel masse, om jordskælv og andre diverse ting der var sket hernede, kun to uger før vi kom. Han sagde at nogle P-bølger ofte ramte byen. Men dette jordskælv var ikke bare P-Bølger. Imens vi gik og snakkede om Danmark og skole, begyndte jorden at ryste under os. Den rystede så voldsom, at det nu var svært at se. Chang gik længere og længere væk fra mit syn. En voldsom svimmelhed ramte mig. Det næste der skete har jeg ingen anelse om. Men da jeg stod op, lå jeg ved en flod. En mand, med blå øjne og lyst hår sad på knæ foran mig, og kastede et par dråber vand på mit ansigt. Min hovedet gjorde utrolig ondt. Det var som om nogen havde boret et søm inde i det.
Det er gratis at oprette en konto