Kina i verdensøkonomien: forsyningsbalance og konkurrenceevne

International økonomi A

Kina i verdensøkonomien – maj 2011

[NAVN A] 2HHH

Aflevering 7. maj 2014

Indholdsfortegnelse

Opgave 13

1.a3

1.b4

1.c4

Opgave 25

2.a.5

2.b6

Bilagsliste8

Opgave 1

1.a

Beregn på baggrund af forsyningsbalancetallene i bilag 1 de enkelte posters vægtning i procent af BNP i USA og Kina.

Forsyningsbalancen kan defineres som opgørelsen over den samlede anvendelse og tilbagegang af tjenester og varer i det pågældende år.

Nedenfor ses beregnede vægtninger i procent af BNP for forholdsvis Kina og USA.

BNP

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Brutto investering

Import varer og tjenester

Eksport varer og tjenester

USA

14.357

10.093

2.424

2.267

1.953

1.426

Kina

4.909

1.831

677

2.317

1.630

1.714

USA vægtning

70%

17%

16%

14%

10%

Kina vægtning

37%

14%

47%

33%

35%

I USA Udgør privatforbruget en langt større del, 33%point, end i Kina, hvor den største post er bruttoinvestering. Posterne Import og eksport viser, at USA er et land som er selvforsynende, da meget af deres forbrug må være produceret i landet, da de kun har en import på 14%. I Kina udgør eksporten af varer 35% af BNPet – derudover har Kina også overskud på deres handelsbalance, modsat USA.

Brutto investeringer dækker over reinvestering samt nettoinvestering - I US mill dollars, har landene tilnærmelsesvis brugt det samme, men den amerikanske vægting er langt lavere end den kinesiske, hvor denne post næste dækker 50% af BNPet. Dermed ses det, at USA forholder sig som I-land, da det ikke i lige så høj grand som i Kina er vigtigt at skabe massiv vækst. Kina forholder sig derfor som en udviklingsstat, hvor korporatisme og økonomisk nationalisme og dermed økonomisk vækst er vigtigere end politiske reformer – dette ses bl.a. på det lave offentlige forbrug der har en vægtning af 14%.