Novellen en æggesnaps handler om et barn, der er fuld af angst. Angsten for omverdenen og for at miste sin mor. Barnet, der er en pige, har en mangel på basal tillid, og denne mangel har en del af gøre med angsten i hendes liv. Hun lever en rutinemæssig hverdag, hvor moderen er psykisk fraværende, og faderen er psykisk samt fysisk fraværende. Faderen ved hun ikke meget om, da han forsvandt, da hun var 3 år gammel, men hadet til ham er stort. Hadet skyldes ømheden og beskyttelsen, hun har til moderen.
Hver dag vågner pigen op til en tom lejlighed, da moderen altid er taget af sted på arbejde, før hun vågner. Moderen kommer først hjem sent om aftenen, og i mellemtiden må hun sørge for sig selv. Hun står for husholdningen og madlavningen, mens hun på samme tid passer skolen. Hun er mager som en syg hund, og bærer et lille og uendelig bekymret ansigt. Huden er usund og øjnene mørkeblå, store og alvorlige. Alt hvad hun stræber efter, er kærlighed og omsorg fra moderen. Derudover håber hun på anerkendelse og at blive set af hende.
Hele novellen handler om forholdet mellem mor og datter. Forholdet er stille, da de sjældent fører en samtale, men de elsker dog hinanden. Når moderen ikke er til stede, sørger pigen for sig selv. Hun bryder sig ikke om, når hendes mor er på arbejde og dermed væk, da hun er bange for, at hun ikke vender hjem igen. Hver dag blusser frygten op i hende. Frygten for at hendes moder aldrig kommer hjem. Med denne frygtelige tanke begynder tårerne ofte at trille. Hun synes, dog selv at tårerne bør have en håndgribelig årsag, og derfor træder hun sig selv over tæerne. Dét, at hun gør dette, viser, hvordan følelserne skal have en fysisk årsag frem for psykisk i hendes opfattelse. Når moderen endelig træder ind af døren, beskriver barnet det som, at verden fyldes med lys og hjertet af ro. Moderen er dermed lyset i hendes liv og trygheden i hende selv.
Det er gratis at oprette en konto