Karen Blixen skrev i 1934 værket ”Syv Fantastiske Fortællinger” under pseudonymet Isak Dinesen, der blev udgivet på engelsk under titlen ”Seven Gothic Tales”. Året efter, i 1935, udkom så bogen på dansk. I denne er indeholdt fortællingen ”Drømmerne”. 22 år senere kom fortsættelsen heraf i ”Ekko”; en fantastisk fortælling i værket: ”Sidste Fortællinger”.
Jeg vil beskæftige mig med Karen Blixens fortælling ”Drømmerne” gennem analyse og fortolkning med særlig henblik på Pellegrinas liv og splittelse. ”Drømmerne” sætter fokus på Pellegrinas eksistentielle spring fra ungdomsårene til voksenverdenen. I den forbindelse har jeg udarbejdet en psykoanalytisk fortolkning med baggrund i Jungs og Freuds teorier. Derudfra er det eksistentielle spring iklædt symbolsk form for at tilfredsstille det censurerende overjeg. I stedet for at dette spring står direkte, skjules det bag forsvarsmekanismer. Forlovelsessituationen repræsenterer en livskrise, hvor man som person er splittet i opfattelsen mellem følelsesmæssig hengivelse til en partner og angsten for at miste familien. Her optræder dæmoner som symbol på udspaltning af angsten. Dæmonerne mødes også i drømme, der altid er ønskedrømme, hvor ønsker ofte fortrænges af jegét.
Ifølge Jung har vi en alle en skygge, der er fortrængt, og den vises i symbolsk form. Det er Jungs opfattelse, at mennesket i den eksistentielle overgangsfase fra barn til voksen mødes med sin komplementærside, hvilket er en forudsætning for frigørelse fra forældrene og forelskelse.
Det er gratis at oprette en konto