Analyse af novellen 'De blaa øjne'

Teksten handler om en Skipper og hans kone Severine. Han er meget forelsket i sin kone, men konen lever ikke op til alle hans behov så derfor laver Skipperen så en Galionsfigur til hans skib, som ligner hans kone så meget, at hun bliver jaloux på den. På en sørejse får Skipperen to blå safirer foræret, som han sætter på figurens øjenhuller. Da Skipperen så vender hjem, bliver konen Severine igen jaloux over at han giver de to blå safirer til figuren og ikke hende. Dagen før Skipperens næste rejse, lister konen sig ned til figuren for at tag de to blå safirer, og bytter dem med to stykker blå glas, som lignede de to safirer på farven. Inden Skipperen skulle rejse, mister Severine sit syn, og hun går hen til en klog kone for at få råd, men hun ved ikke hvad der kan være sket, hun kan ikke hjælpe hende, fordi hun siger at der er blevet begået en uret. Severine ville bede om sin mands tilgivelse, og bede om forladelse, men så kom der besked om at skibet var blevet sejlet ind i en klippe og er gået ned. Handlingen foregår i Helsingør, hvor Severine og hendes mand bor. Det foregår også i Østindien, hvor Skipperens er på rejse. Teksten udspiller sig for 125 år siden, som man også får af vide i starten af teksten. Severine er tekstens hovedperson, da det hele tiden er hendes synsvinkel man ser det fra. Hun er beskrevet som en ung og smuk pige, med langt og dejligt hår, som hun sætter ærbart op. Ifølge hende er hun trofast over for sin mand, men er utilfreds over at manden ikke gav hende de to safirer i stedet for galionsfiguren. Skipperen er beskrevet som snild, flittig og udholdende. Han elsker sin kone meget højt, men han prøver at få hende til at forstå at hun ikke er den eneste pige i hans liv, det er vel også derfor han ikke giver hende de to safirer. Teksten kan man karakterisere til en novelle, da i en novelle kun er en handling, få personer og ’’skæbnetemaet’’. Skæbnetemaet menes på den måde, at der ofte i en novelle, forandrer mennesket gennem en episode, som der også er i denne her tekst. I teksten kan man se det, da Severine mister sin mand, forandrer hendes liv også. Novellen rummer både beskrivelser, handling og direkte tale, hvilket også viser at Karen Blixen er en dygtig fortæller. Hendes rolle i teksten er alvidende 3.personsfortæller, der man fra starten kender personernes indre og ydre. Teksten er skrevet i datid, og den skrider kronologisk frem. Problemstillingen i teksten er mellem galionsfiguren og Severine. Severine opfylder ikke alle Skipperens behov, da han fx spørger hende om hvordan hun har det med at kysset, hvor hun så bare kommer uden om emnet. Det er også derfor Skipperen skaber galionsfiguren, fordi så kan figuren opfylde hans behov, og får en billedskærer til at lave den præcis som Severine ser ud. Tekstens tema er de to forskellige kvinder, og mandens splittelse mellem dem. Man kan perspektivere denne tekst til Karen Blixens liv, da hun gifter sig med en mand, som er ligesom skipperen, der er glad for kvinder, og ikke kun ville have en, men flere. Det var ikke nok med en. I starten kunne Karen Blixen og manden ikke lide hinanden som sådan, mens de var gift. Senere hen blev de mere og mere glad for hinanden. Man hører også at skipperen fortælle, at mænd har store hjerter, så de må godt have flere kvinder, mens kvinder at små hjerter, så de må kun have en, og måske ikke engang en hel. Det var også det der skete i Karen Blixens liv, hvor manden har været sammen med flere kvinder, selvom han havde en der hjemme som ventede på ham, altså Karen Blixen. Skæbnetemaet vises også da Severine går imod sin mand, ved ikke at lytte til ham, da hun ’’stjæler’’ safirerne fra figuren, selvom han sagde at hun ikke måtte få dem.