Vi ændre os og udvikler os hele livet, også når vi bliver ældre. At blive gammel er både noget biologisk, noget psykologisk og socialt. Hjernen skal holdes i form ligesom kroppen. Vi skal bruge vores hukommelse og udfordre den og blive ved med at lære nyt og opleve nye ting. Så kan hjernen holdes I form hele livet, hvis ikke sygdomme støder til. Måske er der noget, der går en smule langsommere med tiden – man kan at hukommelsen er ”fyldt godt op”. Måske kan man sammenligne det med en computer: Hvis harddisken er fyldt op med dokumenter og billeder, arbejder computeren langsommere. Men selvom det går lidt langsommere med at lære, så lærer man hele livet, og ældre og gamle mennesker kan lære nye sprog, nye færdigheder og at bruge nye computer pogrammer, så længe de selv har lyst. Og som ældre har man mange erfaringer at trække på – måske hjælper det også, når man skal lære nyt? Det er den ene side af den psykologiske aldring. Den anden side er, som man siger, at ”man er så gammel, som man selv føler sig”. Der findes forskellige teorier om, hvorfor kroppen ældes, og man ved i dag en del om, hvorfor vi ældes forskelligt. Både arvelige forhold og vores livsstil har stor betydning. Fysisk aktivitet er det, som udsætteraldringen mest, men undersøgelser har også vist, at de mennesker, der ser positivt på livets udfordringer og har humor, også er dem, der lever længst. Sætningen ”Det kommer ikke så meget an på, hvordan man har det, men hvordan man tager det,” fortæller det meget godt.
Det er gratis at oprette en konto