Tim og Sigurd kørte hurtigt videre ud ad byen på scooteren og længere og længere væk. De kom til en tankstation, hvor de stoppede for at holde et hvil og lægge en plan. De satte sig på en bænk og Tim sagde, ”Sigurd - vi kan ikke bare efterlade alle problemerne derhjemme og vi kan da ikke bare flygte. Vi bor jo i Sønder Svogerslev med vores familier og venner. Hvad skal vi dog gøre?” Sigurd sad bare og stirrede tomt ud i luften. ”Jeg ringer til min far..” mumlede Tim. ”Nej! Vi tager hjem og ordner alt inden han er tilbage fra jagten,” råbte Sigurd med en ophidset stemme. ”Men hvordan har du tænkt dig at vi skal fjerne Mukkes lig og få de fortabte børn og Orla Kofod væk fra den virkelige verden?” spurgte Tim med et opgivende udtryk i ansigtet. ””Jeg ved ikke med Mukkedrengen, men kan du huske ham åndemaneren som vi lavede telefonfis med engang? Jeg har stadig hans nummer. Han kan sikkert hjælpe de håbløst fortabte spøgelsesbørn med at slippe væk fra Orla Kofods tyranni.” Sigurd og Tim blev enige om, at det var det første de ville forsøge at gøre, når de kom hjem. De rejste sig fra bænken og kørte hjemad mod byen, stadig nervøse og rystet af hændelserne, men fast besluttet på at ordne det hele. Solen var ved at stå op da de ankom til huset, de var trætte og sultne men de havde ikke tid til hverken at spise eller sove. De skulle have ordnet de hele og helst have reddet de stakkels børn, som var fanget af Orla Kofod i et uendeligt og vedvarende mareridt i en verden mellem de levende og døde. De var på en måde fanget i en rædselsfuld tidslomme hvor alt bare gentog sig og blev ved og ved.
Det er gratis at oprette en konto