Klokken er cirka 20 minutter over otte, jeg befinder mig på Nørreport station, sammen med flere tusinde andre. Der er en trykket stemning over Stationen, de fleste vil gerne hjem så hurtigt så muligt. Det giver en masse skubben, for at komme først ind i toget. Jeg går over i hjørnet for at snakke med en pige, der sidder alene på en bænk. Hun fortæller mig at, det altid er sådan her på en lørdag aften.
-jeg sidder, og venter på min kæreste, han er på vej hjem fra en forretnings tur til Jylland, siger hun. Der er mange forskellige mennesker på stationen i aften. De fleste ser ud til at være på vej i byen, men der er også dem der allerede har fået rigeligt, og tåger rundt i deres egne tanker. Jeg ser en mand, der står og brækker sig henne ved en skraldespand, bagefter råber han efter en pige, jeg høre ikke hvad han råber, men pigen ser fornærmet ud. Der bredder sig en stemning, som om at alle er glade. Men så lige foran mig, er der en der bliver slået i hovet med en flaske, han går ud som et lys. Der kommer hurtigt en vagt, og tilbageholder gerningsmanden. Der er en yngre kvinde der kommer og tager sig af den tilskadekomne. Der er mange glade mennesker på stationen, og der er også mange der gerne vil snakke. Der kommer en mand hen, han spørger hvad jeg hedder, i første omgang svare jeg ham ikke, men så spørger han igen, og jeg svare så [NAVN A]. Så siger han at han er narkoman, og gerne vil have hjælp til at komme ud af det, men der er ingen der vil hjælpe ham, jeg svare at det kan da ikke passe at de ikke vil hjælpe ham, men han siger at han har forsøgt. Han fortæller mig, at han har en datter, men hun vil ikke have kontakt til ham på grund af hans misbrug. Han vil gerne ud af det fordi, han savner sin datter rigtigt meget, og vil rigtigt gerne have kontakt med hende, og hans kone igen. Jeg spørger ham så, har du prøver at snakke med din læge om det, hvor til han svare
Det er gratis at oprette en konto